Kvindemuseet undersøger sit navn
Museet om køn i Aarhus vil opleves relevant for alle.
Kvindemuseet i Aarhus overvejer, hvad man skal stille op med navnet, når man beskæftiger sig med kønnets betydning, fra kvindehistorie og kvindeliv til maskulinitetskultur, andre kønsidentiteter, seksualitet, etnicitet m.v. Daglige erfaringer peger endda også på, at mange tror, museet kun er om og for kvinder, oplyser museet i en pressemeddelelse.
Derfor har museet indledt et samarbejde med brandingbureauet Creative Zoo fra Aarhus, interessenter og frivillige kræfter om at lave både kvantitative og kvalitative undersøgelser blandt kernebrugere, potentielle målgrupper og ikke-brugere. Landsdækkende spørgeundersøgelser og fokusgrupper skal gøre museet klogere på, hvordan museet skaber de bedste vilkår for at bringe Kvindemuseet ind i en ny æra, hvor både kvindehistorie, kønskultur og ligestilling er på dagsordenen.
»Det handler om at føre museet ind i fremtiden og blive ved med at være relevant. Et museum skal jo også indsamle nutiden, som er historie i morgen. Det handler også om at bevare museets stærke DNA som samfundsaktør: det her museum er en platform, der vil forandre. Det gøres netop ved arbejde med kønnede blinde vinkler, som de ser ud i vores nutid såvel som i vores historie,« udtaler direktør Julie Rokkjær Birch.
Museet har i de senere år været i gang med en udvikling i såvel husets fysiske fremtoning, som det indholdsmæssige virke. Museet skiftede helt tilbage i 2016 sit lovmæssige ansvarsområde fra kvinders liv og virke til et bredere fokus på køn, ligestilling og mangfoldighed, og det er håbet, at navneprocessen resulterer i, at alle oplever museet som relevant:
»Perspektivet er det vigtige: Vi skal som nationalt og statsanerkendt museum sikre, at kulturhistorien om køn, ligestilling og mangfoldighed opfattes som relevant for alle køn. Og det er vigtigt at signalere, at alle er velkomne i dialogen – for kønsproblematikker vedrører og har brug for os alle,« siger bestyrelsesformand Merete Andersen.