Sådan har Region Midtjylland fordelt en halv mia. kr.
Stigende udgifter til medicin og usikkerhed om coronaomkostningerne præger Region Midtjyllands budget for 2021.
Med opbakning fra samtlige partier har regionsrådet i Region Midtjylland vedtaget budgettet for 2021. Med aftalen har politikerne fordelt de i alt 498,1 mio. kr., der udgør det samlede råderum. Deraf stammer 230 mio. kr. fra regionernes økonomiaftale med regeringen, der har sikret Region Midtjylland en større andel, da befolkningstilvæksten her er større end landsgennemsnittet.
Det skriver regionen i en pressemeddelelse.
»2021 er et vækstbudget. Det er positivt, men også helt nødvendigt. Hospitalerne mærker tydeligt, at vi i Region Midtjylland bliver både flere borgere og flere ældre borgere. Så der er brug for hver en krone,« siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
AUH har gennem årene været igennem flere sparerunder, blandt andet på grund af uforudsete meromkostninger i forbindelse med udflytningen af hospitalerne i Aarhus til Skejby. På trods af besparelser i 2019 var der et efterslæb på 275 mio. kr. og frem. Aarhus Universitetshospital får med 60,7 mio. kr. den sidste andel af de 275 mio. kr., der blev bevilliget i forbindelse med 2020-budgettet.
»Det økonomiske grundlag for en god start i de nye fysiske rammer er dermed lagt for Aarhus Universitetshospital,« hedder det i aftaleteksten.
Der afsættes desuden 36,2 mio. kr. til forventet øget aktivitet på AUH.
Regionshospitalet i Silkeborg får et fysisk løft. I perioden 2021-2023 afsættes der i alt 30 mio. kr. til at renovere hospitalet. Derudover skal der udarbejdes en såkaldt udviklingsplan, der skal sikre, at sygehuset i Silkeborg fremadrettet har de faciliteter og rammer, der skal til for at drive et udviklingshospital.
Dyr medicin
Ellers er det især stigende udgifter til hospitals- og tilskudsmedicin, der præger budgettet for det kommende år. Regionen har afsat 100 mio. kr. til hospitalsmedicin og yderligere 165 mio. kr. til den medicin, som borgerne køber med tilskud på apotekerne. Andre større poster er 12,2 mio. kr. til at støtte op om udbredelsen af telemedicin og 2,5 mio. kr. til at sikre en socialsygeplejerske på alle hospitalsenheder.
Også hvad angår psykiatrien, forventer man, at befolkningstilvæksten vil resultere i et større aktivitetsniveau. Med budgettet for 2021 har regionen afsat yderligere 11,4 mio. kr. hertil. Desuden er det besluttet at bygge en helt ny psykiatri i Viborg til 550 mio. kr.
»Det vil give et kæmpe løft i psykiatrien – både for patienter, ansatte og pårørende,« forudser Anders Kühnau.
Den nye psykiatri kommer til at ligge tæt på hospitalet og vil kunne tages i brug i 2026/2027. Projektet vil også betyde, at Regionshospitalet Viborg får en forbedret logistikfunktion, bl.a. varemodtagelse, og bedre parkeringsforhold.
Usikkerhed om covid-19
En ukendt joker i regionens økonomi er de merudgifter, som coronaepidemien afstedkommer. I økonomiaftalen mellem regionerne og regeringen er der ikke afsat midler til regionernes ekstraomkostninger. Dog er det aftalt, at der mod slutningen af året skal forhandles en aftale på plads om, hvordan regionerne skal kompenseres økonomisk for ekstraomkostningerne i 2020, herunder øget aktivitetsniveau og længere ventetider på andre behandlinger og operationer. Politikerne i Region Midtjylland forventer, at en lignende aftale indgås for 2021.
Under coronaepidemien blev en stor del af hospitalernes øvrige aktiviteter holdt på et nødvendigt minimum. Regionen er i øjeblikket i gang med at undersøge, hvilke områder og patienttyper hospitalerne ikke selv kan nå, og man vil afdække, hvorvidt private hospitaler og klinikker kan være med til at afbøde den pukkel af patienter, der er vokset under nedlukningen. Om regionen i stigende grad vil benytte sig af privathospitaler, afhænger dog af, hvorvidt omkostningerne dækkes af staten.
Coronaepidemien har med færre passagerer også sat dybe økonomiske spor i den kollektive trafik.
Regionsrådet har aftalt at opretholde den økonomiske ramme på 342,7 mio. kr. til kollektiv trafik i 2021. Regionsrådet forventer, at trafikselskaberne og staten indgår en aftale om fuld kompensation for tabte indtægter og merudgifter som følge af covid-19.
»Hvis ikke, så hænger økonomien i den kollektive trafik ganske enkelt ikke sammen,« fastslår Anders Kühnau.