Fire ansættelser i Kongelunden-projekt
Med fire nye ansættelser er sekretariatet for Kongelunden-projektet fuldtalligt, oplyser Aarhus Kommune.
De fire nye er Trine Berthold, der kommer fra en stilling som partner i Loop Architects, byggeøkonom Martin Mark Nielsen, der kommer fra en stilling som projektudvikler hos KPC København, Jannie Nielsen, administrativ medarbejder og desuden en kommunikationsansvarlig, hvis navn endnu ikke er oplyst.
Kongelunden er et byudviklingsprojekt, som bl. a. omfatter byggeri af et nyt fodboldstadion, og det ledes af projektdirektør Trine Ribergaard Skammelsen.