Fortsæt til indhold
Aarhus

Silkeborg er nu hårdere ramt af corona end Aarhus

Målt på indbyggere er Silkeborg den kommune, der er næsthårdest ramt af coronavirus i Danmark.

Torsdag noterede Silkeborg fire nye smittede med coronavirus. Det betyder, at kommunen nu har en incidens - antal smittede ud af 100.000 borgere pr. uge - der er højere end Aarhus Kommune.

Der er over de seneste syv dage registreret 27 tilfælde i Silkeborg. Dermed stiger kommunens incidens til 28,6 smittede pr. 100.000 borgere. I Aarhus er der torsdag 13 nye smittede. Dermed har kommunen haft 93 tilfælde de seneste syv dage, og det giver en incidens på 26,7. Så selvom Aarhus Kommune har haft langt flere smittetilfælde, så se det værre ud i Silkeborg målt på indbyggertallet.

Kun Rødovre har flere smittede målt pr. 100.000 indbygger - her er en incidens på 32,1.

Det er særligt de unge, der er ramt af coronavirus. Syv elever på Silkeborg Gymnasium er konstateret smittet og alle 1.500 elever er sendt hjem. Ca. 170 elever på førsteårgang på hf-uddannelsen er sendt hjem, mens 160 elever på Silkeborg Højskole også er sendt hjem - her er 27 konstateret smittet. Slutteligt er 65 erhvervsskole elever sendt hjem, da to elever er smittet.

Det er altså knap 1.900 unge mennesker sendt hjem. Onsdag var der 90 nye smittede i hele landet.