Snart kører Kombardo Expressen fra Silkeborg
Molslinjens buskoncept, Kombardo Expressen, der udføres i samarbejde med Herning Turist, får flere stop i det jyske. Holstebro, Herning og Silkeborg kommer nu på bussens køreplan som udgangspunkt for turene til København. Det oplyser Molslinjen i en pressemeddelelse.
Kombardo Expressens første ture fra Holstebro, Herning og Silkeborg bliver på mandag den 6. juli 2020.
I første omgang vil der være flest ture i hverdagene og kun en enkelt dobbelttur i weekenderne. Der kan dog hurtigt sættes flere busser ind, så snart interessen viser sig, lyder det fra Molslinjen.