»Campister, enhver med en cykel eller knallert og mc-klubber skal forbi her«
På en stejl skrænt i Søhøjlandet ligger Laven med et stopfyldt antikvariat i centrum, vimpler til at tilkalde rutebåde, der sejler til Himmelbjerget, og gåafstand til en borg eller fæstning fra Middelalderen.
På fartskiltet står 50 km/t. Byskiltet har udstukket samme fartgrænse. Men det er alt for hurtigt.
Det viser sig, at der er en god grund til, at vejen fra nord ned mod Julsø og Laven hedder Slangebakken. Hårnålesving begrænser overblikket til omkring 10 meter, og vejen er så smal, at forsigtige bilister holder ind til siden for modkørende biler.
Man kan tage toget fra Aarhus eller Silkeborg og ende lige midt på Himmelbjergruten. En af de smukkeste vandreruter i Danmark.Jane Kortnum, beboer i Laven
Men med…