Fortsæt til indhold
Aarhus

Ny stor donation til til børnehospice i Rønde

Ebeltoft Rotary Klub står bag en donation på 200.000 kroner.

Pengne skal bruges som støtte til anlæggelse af udearealer og legepladser ved Strandbakkehusets nye børnehospice i Rønde

Pengene til det nye børnehospice i Rønde er skaffet ved tre store arrangementer, som Ebeltoft Rotary Klub har gennemført i samarbejde med virksomheder, Langhoff & Juul, Ebeltoft kunstforening, Fregatten Jylland og mange frivillige.

Rotary har således bagt æbleskiver hele ugen under Ebelfestival, og 14. februar 2020 blev der i samarbejde med Kunstforeningen afholdt auktion på Fregatten, hvor 64 værker skænket af lokale kunstnere blev bortauktioneret med Jacob Haugaard som auktionarius.

Fællesspisning og banko

Den 1. marts 2020 blev der afholdt fællesspisning og bankospil på Langhoff & Juul. Sponsorerne her var Langhoff & Juul samt lokale handlende.

»Det var tre gode arrangementer med stort besøg og masser af frivilligt arbejde samt gode sponsorer,« lyder det fra foreningen.

»Ebeltoft Rotary Klub takker for det gode samarbejde og har netop rundet op, så der nu kan doneres i alt 200.000 kroner til det videre arbejde med anlæggelse af børnehospice i Rønde,« siger Rotary´s præsident Mogens Fokdal.

Arbejdet med opførelse af Børnehospice følger tidsplanen, og det forventes, at de første patienter med familie flytter ind 1. december 2020.