Aarhus-gade måtte skrue ned for blusset, men pludselig havde man kontakt til Bahamas
Gadeforeningen i Jægergårdsgade har måttet aflyse sin årlige markedsdag, men de forretningsdrivende er kreative, når det gælder om at holde gang i salget under krisen.
Den første lørdag i maj plejer Jægergårdsgade at lukke for trafikken til gaden og afholde sin årlige markedsdag, hvor butikker og spisesteder rykker ud på gaden. Men i år bliver majfesten ikke til noget på grund af coronakrisen. Det ærgrer de forretningsdrivende, blandt andet Steffen Juhl, medindehaver af og adm. direktør for den grønne cafékæde Greenilicious.