Hitler-plakater spredt i Silkeborg
Den nynazistiske gruppe Nordfront står bag flere Hitler-plakater mandag.
Flere steder var der mandag hængt plakater med Hitler op i Silkeborg.
Det er den nynazistiske organisation Den Nordiske Modstandsbevægelse, der også er kendt som Nordfront, der står bag plakaterne.
Nordfront har på sin hjemmeside vist billeder af tre forskellige steder i Silkeborg, hvor der var hængt plakater op for at markere Adolf Hitlers fødselsdag den 20. april.
Nordfront har tidligere lavet lignende markeringer i Silkeborg og andre byer.
Tilbage i november fik et lokalt jødisk ægtepar sat en jødestjerne på deres postkasse. Ligesom at der flere steder blev sat klistermærker med davidsstjerner med teksten »Jude«.