Psykiatriske patienter bliver fortsat indlagt på de midtjyske hospitaler

Men færre henvisninger af psykiatriske patienter fra de praktiserende læger bekymrer Region Midtjylland.

Artiklens øverste billede
De aktuelle tal for indlagte i hospitalssengene i psykiatrien i Region Midtjylland er ikke alarmerende, mener Region Midtjylland. Her er det Psykiatrisk Hospital i Skejby. Arkivfoto: Mads Frost

Mens andre regioner melder om store fald i antallet af indlagte psykiatriske patienter under coronakrisen, er meldingen anderledes i Region Midtjylland.

Her kan de psykiatriske hospitalsafdelinger konstatere en lille nedgang i antallet af indlagte patienter i forhold til ugen før, coronavirus for alvor satte ind i det danske samfund midt i marts. Ifølge de seneste opgørelser fra regionen var der i uge 10 i gennemsnit en belægningsprocent på de psykiatriske afdelinger på 99,3 pct.

I sidste uge – påskeugen – var belægningsprocenten i gennemsnit 91,3 på afdelingerne. Tallene dækker over store forskelle. Bl.a. var der i sidste uge en belægningsprocent på de retspsykiatriske afsnit tæt på eller over 100. Omvendt var især antallet af indlagte patienter i børne- og ungepsykiatrien faldet til 73,2 pct. I uge 11 i år nåede det tal op på 86,4 pct.

Lige nu ser vi flere patienter end ellers, der bliver tvangsindlagt, hvilket er et udtryk for, at patienterne ikke kommer rettidigt på hospitalerne.

Tina Ebler, direktør for Psykiatri og Social, Region Midtjylland

»Vi har ikke samme fald som i andre regioner. Vi har altid færre patienter på hospitalerne i højtidsugerne. Det slår også igennem i de nyeste tal, men grundlæggende har vi næsten det samme antal indlæggelser nu som før lockdown. Der er forskel på afdelingerne. Afdelingen for depression og angst på Aarhus Universitetshospital (AUH) har oplevet et decideret fald i antallet af patienter, der har søgt indlæggelse. Omvendt valgte afdelingen for psykoser på AUH efter lockdown at hjemmeindlægge 20 patienter, som på grund af deres medicin har et nedsat immunforsvar,« siger Tina Ebler, direktør for Psykiatri og Social, Region Midtjylland.

Coronavirus sendte Danmark i lockdown den 11. marts. I den uge nåede psykiatrien i Region Midtjylland 7.179 såkaldte kontakter med patienter. I uge 14 – altså ugen før påskeugen – var det antal 8.337 kontakter. Men måden, patienterne bliver hjulpet på, har forandret sig i de seneste uger. I dag er der færre patienter, der fysisk møder op i ambulatorierne, mens antallet af såkaldt virtuelle kontakter er steget voldsomt. Baggrunden er, at psykiatrien har omlagt det fysiske fremmøde til digitale løsninger som video- og telefonkonsultationer.

»Nogle patienter har kontakt flere gange om dagen med det psykiatriske personale over video eller telefon. Vi har rimelig god kontakt med kendte psykiatriske patienter,« siger Tina Ebler.

Færre henvisninger

Hun er mere bekymret for de borgere, der i de senere uger ikke er gået til deres praktiserende læge med psykiatriske problemer. Region Midtjylland har registreret tæt på en halvering af henvisninger fra de praktiserende læger i regionen, hvis man sammenligner uge 9 med uge 14.

»De praktiserende læger har haft lukket ned i de seneste uger, og psykisk syge patienter er måske mindre tilbøjelige til at presse på. Det bekymrer os. Der kan være borgere, som er nye for de psykiatriske afdelinger i regionen, som ikke kommer ind til os for hjælp, fordi de ikke kommer til den praktiserende læge, som er en af indgangene til psykiatrien, « siger Tina Ebler. Hun håber, at adgangen til de praktiserende læger normaliserer sig i løbet af de næste uger.

»Lige nu ser vi flere patienter end ellers, der bliver tvangsindlagt, hvilket er et udtryk for, at patienterne ikke kommer rettidigt på hospitalerne,« siger hun.

Knud Christensen, formand for patientforeningen Landsforeningen Sind, deler bekymringen.

»Det er svært at vide lige nu, men man kan godt forestille sig, at sengene er fyldt op med kendte patienter, mens nye psykisk syge måske ikke har henvendt sig til deres praktiserende læge og derfor ikke er henvist til videre behandling. Det er ikke godt,« siger Knud Christensen, der fortæller, at undersøgelser fra tiden omkring terrorangrebet den 11. september 2001 i New York efterfølgende har vist, at den type fælleshændelser påvirker psykisk sårbare borgere.

»Det vil coronavirus også gøre. Mange psykisk syge er lige nu bekymrede for, om de eller deres familier bliver ramt af corona. Mange bliver derfor mere angste og påvirkede,« siger Knud Christensen, der vurderer, at de aktuelle tal for indlæggelse i Region Midtjylland ikke er alarmerende.

Ny læring

Psykiatrien i Region Midtjylland vil i den kommende uge gradvist øge aktiviteterne omkring gruppeterapier igen. Personale er i gang med at indrette lokalerne under hensyntagen til coronasmitterisiko. ​​​

»Nogle af vores patienter har behov for at komme til det fysiske møde i stedet for en videosamtale. Men vi har lært af dette. Eksempelvis kan vi konstatere, at mange familier med et psykiatrisk barn har taget godt imod tilbuddet om en virtuel kontrol fremfor en lang køretur til f.eks. Skejby for eksempelvis at blive medicinkontrolleret. Det tilbud vil de gerne fortsætte med, og derfor har vi igangsat en undersøgelse af, hvordan vi bliver helt skarpe på, hvilke virtuelle kontakter der faktisk giver patienterne en bedre behandling fremover,« siger Tina Ebler. ​​​

Mange unge psykiatriske patienter er vant til at bruge videosamtaler, og i den gruppe er der også mange patienter, som gerne vil fortsætte med det, fortæller Tina Ebler.

Også hjemmeindlæggelserne, hvor patienterne bliver tilset op til tre gange af et udegående behandlerteam, vil regionen se nærmere på.

»For mange giver det god mening af være hjemme. Eksempelvis hvis man bor på et bosted. For de borgere kan det være meget forstyrrende at blive indlagt. Så hvis vi kan, vil vi gerne lære af de erfaringer, vi har gjort os, og opretholde noget af det nye, vi har indført under coronakrisen. Vi tror på, at vi kan få en bedre hospitalsbehandling ud af de erfaringer, vi gør os nu,« siger Tina Ebler.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.