Røg bliver forbudt på legepladser, i parker, ved Musikhuset og på genbrugsstationer

Onsdag vedtog Aarhus Byråd et omfattende rygeforbud, som Socialdemokratiet tror vil sprede sig til andre kommuner.

Artiklens øverste billede
Der bliver nu indført et omfattende rygeforbud i store dele af Aarhus. Arkivfoto: Mathilde Bech

Det er i forvejen ikke tilladt at ryge i kommunale institutioner og arbejdspladser, ligesom nogle udearealer ved f.eks. skoler og børnehaver er røgfrie.

Men onsdag gik Aarhus Byråd et stort skridt videre og vedtog et omfattende rygeforbud på det meste af kommunens jord samt ved busstoppesteder og i en forsøgsperiode på Strøget.

Det er især rådmand for sundhed og omsorg Jette Skive (DF), der har stået i spidsen for forbudsplanerne. Hun takkede under byrådsmødet sine politiske kollegaer for opbakningen.

»Jeg er glad og stolt. Vi har tidligere sat et fælles mål om, at færre unge skal ryge, og at vi skal have den første røgfri generation i 2030. Vi har nu taget et stort skridt, og jeg lover borgerne, at det ikke bliver det sidste. Fra nu af er det heller ikke muligt at købe cigaretter på festivaler eller andre arrangementer på kommunens grund eller ved arrangementer, der laves i samarbejde med kommunen,« sagde hun og understregede, at listen over steder med rygeforbud er lang:

»Det kræver tilvænning for alle, og forbuddene skal klares med høflige smil som dengang, da rygning blev forbudt på bl.a. restauranter for snart 13 år siden.«

Genbrugsstationer og parker

Listen over områder med rygeforbud er ganske rigtig lang. Kommunens magistratsafdelinger har besluttet, at forbuddene gælder følgende steder:

Alle 50 legepladser i det offentlige rum, i udvalgte parker og områder, der støder op til skoler, daginstitutioner og legepladser.

Udearealer ved Dokk1, musikhuset, kommunalt ejede boldbaner, idræts- og svømmehaller samt bibliotekerne i det omfang, hvor kommunen ejer eller har råderet over udearealerne.

Forbuddet gælder også ved lokal- og sundhedscentre samt frivillighuse, der ikke ligger i forlængelse af plejehjem og ældreboliger.

Derudover vil det være forbudt at tænde en cigaret på samtlige genbrugsstationer i Aarhus Kommune.

Det er ikke blot cigaretter, forbuddet gælder. Også vandpiber og e-cigaretter er omfattet.

Andre vil følge efter

Jette Skive høstede ros fra flere partier under onsdagens byrådsmøde.

»Dette er tredje byrådsår, hvor vi trin for trin har vedtaget flere vidtgående og gode tiltag på området. Jeg tror, at mange kommuner vil følge efter,« sagde Lone Hindø (S).

Venstre kunne også tiltræde forbuddet, da idéen om et totalt rygeforbud på Strøget er blevet afløst af et forsøg og rygestopkampagner.

»Hvor man tidligere arbejdede ud fra en forbudsstrategi, så bygger vi arbejdet på information. Vi tror ikke på klapjagt på rygere, men dialog,« sagde Hans Skou (V).

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.