Enigt byråd forkaster sit budget og hjælper erhvervslivet med 300 mio. kr.
Til april vil Aarhus Kommune fremlægge investeringer, der kan blive sat i værk med det samme for at hjælpe erhvervslivet og afbøde ledighed, der er steget kraftigt.
Aarhus Byråd vedtog onsdag enstemmigt at bruge op mod 300 mio. kr. fra kommunens egenkapital til initiativer, der skal holde hånden under det aarhusianske og østjyske erhvervsliv under og efter coronakrisen.
»Det er en meget usædvanligt sag i en usædvanlig situation, hvor vi lægger op til at sprænge de rammer, vi har givet håndslag på ved budgetvedtagelsen. Det her er vores mulighed for at holde hånd under erhvervslivet, som er under et enormt pres, og for at sikre arbejdspladser,« sagde borgmester Jacob Bundsgaard (S), der forklarede, at han på vegne af landets kommuner torsdag skal mødes med finansminister Nicolai Wammen for at bl.a. diskutere muligheden for at suspendere kommunernes anlægsloft.
Det er uhyggelige arbejdsløshedstal, og dem, der rammes hårdest, er de ufaglærte.Thomas Medom, medlem af Aarhus Byråd for SF og rådmand for Børn og Unge
Loftet betyder bl.a., at Aarhus Kommune hidtil ikke har haft mulighed for at begynde arbejdet med at etablere en ny marselistunnel.
»Vi er nødt til at tage hensyn til, at nogle initiativer skal gå stærkt, fordi virksomhederne allerede er i gang med at afskedige medarbejdere. Det kan godt komme til at stride imod hensynet til, at byrådet skal med ind over, hvordan midlerne bruges, og hensynet til, at vi skal bruge midlerne på den mest ansvarlige måde. Jeg håber alligevel, at der fortsat er opbakning til at handle, så vi ikke havner i situation, hvor vi bliver unødigt hårdt ramt,« sagde Jacob Bundsgaard.
Borgmesterens Afdeling vil i samarbejde med kommunens magistratsafdelinger inden udgangen af april fremsende en indstilling med forslag til investeringer for op til 300 mio. kr., der kan iværksættes inden for en relativt kort tidshorisont.
Vægten vil være på initiativer til fremme af den grønne omstilling. Derudover afsættes 30 mio. kr. til bygningsvedligeholdelse samt tre mio. kr. i hvert af årene 2020 og 2021 til øget byggesagsbehandling og lokalplanlægning for at undgå flaskehalse i myndighedsbehandlingen.
Samtidig får Børn og Unge dispensation til at opføre dagtilbud med det samme, hvis der i befolkningsfremskrivningerne forventes et behov i et område inden for en femårig periode.
Venstres Hans Skou pointerede vigtigheden af at holde hånden under det aarhusianske erhvervsliv.
»Vi skal alle hjælpe til i krisesituationen. Vi skal gøre det, der skal til, for at afbøde de menneskelige og økonomiske konsekvenser. Jeg vil samtidig opfordre til alle borger og aktører til at komme med inputs og idéer, der kan hjælpe,« sagde han.
Af et notat fra Sociale Forhold og Beskæftigelse fremgår det, at coronakrisen påvirker ledighedssituationen i Aarhus markant.
I uge 12 var der 171 nytilmeldte unge på kontanthjælpsområdet. I samme uge sidste år var der 16 nytilmeldte unge. Samtidig er antallet af nytilmeldte dagpengemodtagere steget med 460 flere personer end i uge 12 i 2019, hvor tallet lå på omkring 100.
»Det er uhyggelige arbejdsløshedstal, og dem, der rammes hårdest, er de ufaglærte. I Børn og Unge er vi er langt med at pege på, hvor vi kan fremrykke investeringer. Det vil betyde bedre indeklima, og at flere daginstitutionspladser vil stå klar hurtigere,« sagde børne- og ungerådmand Thomas Medom (SF).
Flere partier mente, at det var vigtigt at fastholde klimadagsordenen, når de 300 mio. kr. skal bruges. Det fokus undrede Dansk Folkeparti sig over.
»Det er vigtigt ikke at udelukke en stor del af branchen, fordi vi vil fokusere på klimatiltag. Pengene frigives med henblik på at stimulere økonomien under coronakrisen, hvis vi kan få noget klimaarbejde ud at det, bør det blot være en bonus,« sagde Knud N. Mathiesen, der dog støttede initiativet.