Virksomheder får lov til at spærre vigtige veje hele døgnet under coronakrisen

Aarhus Kommune opfordrer entreprenørvirksomheder til at få færdiggjort store anlægsprojekter på og langs vejene i Aarhus.

Artiklens øverste billede
Grundet langt mindre trafik på de aarhusianske veje, vil kommunen lade vejarbejder spærre strækninger hele døgnet. Arkivfoto: Morten Lau-Nielsen

Under corona-krisen er der ikke længere myldretid i Aarhus, og kommunen opfordrer derfor entreprenører til at få fremskyde større anlægsarbejder på og langs de større vejstrækninger.

Teknik og Miljø vil samtidig give virksomheder midlertidig tilladelse til at spærre veje hele døgnet, hvor kraner, lifte og andre maskiner normalt skal forlade de vigtigste veje i tidsrummende kl. 6-9 og 14-18.

»Vi kan ikke tvinge nogen til at fremrykke projekter og gå i gang lige nu. Men vi håber, at det vil virke som en gulerod, at de kan lave arbejdet, når de vil. Selvfølgelig med måde, men vi vil være meget fleksible,« udtaler konsulent i Teknik og Miljø Thomas Langeland i en pressemeddelelse.

Aktuelt er der en spærring på Aldersrovej, hvor der kun er trafik i den ene retning.

I pressemeddelelsen skriver Teknik og Miljø, at der givetvis vil komme flere afspærringer i den kommende tid.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen