Molslinjen skærer yderligere i afgangene
Molslinjen har besluttet midlertidigt at skære yderligere i afgangene på grund af coronakrisen.
Fra mandag samles afgangene på Kattegat, så de ellers fire daglige dobbeltture samles sammen til to dobbeltture dagligt mellem Aarhus og Odden med en enkelt hurtigfærge.
Afgangene samles midt på dagen, da de tidlige og sene afgange stort set ikke har nogen interesse nu, lyder det fra rederiet.