Fortsæt til indhold
Aarhus

Bil brød i brand i Brabrand

JP Aarhus

Østjyllands Politi fik søndag kl. 20.44 en anmeldelse om, at en bil stod i flammer på en p-plads ud for Jettesvej nr. 17 i Brabrand. Brandvæsnet fik slukket branden, men bilen nåede at få kraftige skader.

Østjyllands Politi efterforsker branden som påsat og har sikret sig spor på stedet.

Politiet hører gerne vidner, som har set mistænkelige personer omkring bilen søndag aften. Oplysninger kan gives via tlf. 114.