Fortsæt til indhold
Aarhus

Flere psykiatriske sengepladser på vej i Horsens

maria

12 nye psykiatriske sengepladser ved Regionspsykiatrien Horsens skal tage en del af presset på området. Regionsrådet i Region Midtjylland har nu besluttet at placere de 12 nye sengepladser, som blev besluttet afsat i forligsaftalen om budget 2019, i netop Horsens. I Region Midtjylland har borgerne i de områder, der hører til Regionspsykiatrien Horsens, færrest psykiatrisenge til rådighed målt per indbygger, fremgår det af en pressemeddelelse.

Ifølge Region Midtjyllands prognoser vil behovet i både Horsens og Aarhus vokse i takt med at begge områder får flere indbyggere.

Det nye sengeafsnit, der tidligst ventes at stå klar ved udgangen af 2021. Regionsrådet har afsat 16 mio. kr. årligt til drift af det nye sengeafsnit i Psykiatrien. Desuden har regionsrådet afsat 20-30 mio. kr. i anlægsmidler til at etablere sengeafsnittet.