»Klubben har taget sig ekstremt godt af mig«
Fredrik Schilling er tæt på at være færdig med genoptræningen, efter at en ukendt virus sendte ham til tælling i august. Selv om den 30-årige fløjspiller endnu ikke har været i kamp i efteråret, har klubben netop forlænget hans kontrakt frem til sommeren 2022.
Han er i gang med sin sjette sæson i Århus Håndbold.
Siden han kom til klubben i 2014, har Fredrik Schilling udviklet sig til at være en markant skikkelse i Århus-truppen.
Den træfsikre venstrefløj er derfor også blevet honoreret med en kontraktforlængelse frem til sommeren 2022 – endda selv om han endnu ikke har spillet én eneste kamp i indeværende sæson.