Crisplant lukker produktionen i Aarhus
Beumer Group, der i 2009 købte Crisplant, lukker produktionen i Aarhus. Det skriver Århus Stiftstidende. Virksomheden producerer bl.a. sorteringsanlæg til f.eks. bagagesystemer.
Allerede i 2015 meldte den tyske koncern ud, at man i fremtiden alene ville have produktion tre steder, og at fabrikken i Skejby ikke var en af dem.
»Beslutningen blev bekræftet igen i 2017, og nu er vi kommet dertil, at vi skal til at se på setuppet i Aarhus,« siger økonomidirektør, Mads Christensen til avisen.
Ifølge Beumer Group er det endnu uvist, hvor mange medarbejdere der vil blive berørt af lukningen. Dansk Metal frygter, at op mod 150 stillinger vil forsvinde.