Vild dværgappelsin – havtorn er en vitaminbombe
Vores sorter af havtorn indeholder pr. vægtenhed fem gange mere C-vitamin end appelsiner og to-tre gange mere A-vitamin end gulerødder. Samt en mængde essentielle fedtsyrer, som man ellers skal købe på kapselform for at få nok af.
Nu er årstiden kommet, hvor man kan blive overordentligt forkølet, hvis man drager en tur i felten. Luften er vandkold, og kulden siver ind overalt, når man som jeg står og lytter tålmodigt efter efterårets sidste trækfugle. Jeg bliver kold og våd, gennemblødt helt ind til underhylerne, og jeg spørger mig selv, hvorfor man overhovedet indlod sig på endnu en tur til kysten? Nå jo, det handler om de krognæb, som jeg så gerne vil se. De sidder derude i rønnetræerne et sted, eller også flyver de forbi ved kysten, hvor jeg står lige nu. Kalø Vig. På vej hjem fra Mols. Desperat. Vil I ikke godt ringe, hvis I ser krognæb?
Heldigvis er der C-vitaminer at hente, mens man står og venter. Langs stranden står nemlig mængder af havtorn. Buske med blegblå blade og myriader af orange bær. Selv om vi møder rigtig mange mennesker, som er på tur for at plukke bærrene, er det ikke en helt let opgave. De går nemlig nemt i stykker og ender ofte som en havtorn-marmelade mellem fingrene på folk. En helt ekstremt sur marmelade, men folk er tilsyneladende ligeglade, for havtorn-bær er sunde.
Havtorn er faktisk en sand næringsbombe af den slags, som sælges i rigt mål i helsekost-butikker. Man mener seriøst, at havtorn er det bær i verden, som indeholder flest forskellige vitaminer i den største dosis. I litteraturen finder man således angivelser af, at et enkelt bær fra havtorn indeholder lige så meget C-vitamin som en appelsin! Det gælder dog vist kun de allervildeste bær fra Kaukasus og Himalaya, hvor busken også findes. Vores egne sorter er lidt mere beskedne, men pr. vægtenhed indeholder havtorn alligevel fem gange mere C-vitamin end appelsiner og to-tre gange mere A-vitamin end gulerødder. Samt en mængde essentielle fedtsyrer, som man ellers skal købe på kapselform for at få nok af.
Det er altså ikke for sjov, at havtorn i disse år undersøges i alskens medicinske sammenhænge. Videnskabeligt er det allerede dokumenteret, at havtorn er virksom over for visse hud-, luftvejs- og hjerte-kar-sygdomme, den er muligvis effektiv over for visse former for kræft, og endelig er den generelt gavnlig for immunsystemet. Som eksempel kan nævnes, at sårheling generelt går en tredjedel hurtigere, hvis man påsmører havtorn-ekstrakt, og mange forskere mener endvidere, at indtagelse af havtorn-juice er en af forklaringerne på, at bjergfolk fra det centrale Asien bliver så ekstremt gamle. Oven på sådan en salgstale er ikke et øje tørt, men jeg spiser dem altså kun for sjov – for at demonstrere, at det overhovedet kan lade sig gøre.
Egentlig er vi ikke vildt begejstrede for havtorn på vore næringsfattige strand-overdrev. Ligesom bælgplanter og rødel har havtorn nemlig et intimt samarbejde med svampe, som den ”holder” som husdyr i små rodknolde. Svampene hjælper til at omsætte atmosfærens frie kvælstof til gedigen plantenæring, og på den måde medvirker havtorn til biologisk gødskning af næringsfattige lokaliteter. Men trods alt hører havtorn hjemme her i landet, og en dag sidder der en sjælden fugl og skutter sig i den. I dag, måske?Please…..