»Det er meget svært at være vidne til, og derfor reagerer vi ved at sige, nok er nok«
21-årige Andreas Glad Rasmussens får ikke altid skiftet sin ble i tide, mens tandbørstning og rengøring af og til halter. Nu har hans mor sendt socialrådmanden et brev med bekymringer over forholdene på et af Aarhus Kommunes botilbud til voksne med svære handicap.
Karin Glad prøver med en sammenligning.
Forestil dig, at dit barn på halvandet år bor i en vuggestue hele døgnet. Alle ugens dage. Året rundt. Forestil dig så, at dit barn ikke trives, er stresset og begynder at ændre adfærd og kan blive udadreagerende.
Du skal også forestille dig, at mistrivslen bl.a. skyldes, at der ofte sker udskiftninger blandt pædagogerne,…