Emma Fogh bor, hvor vikarer kommer og går, og ledere slides op
Bosteder for handicappede i Aarhus står over for millionbesparelser. For den 27-årige Emma Fogh er det lig med mere alenetid og pressede pædagoger i det hjem, hvor hun tilbringer hele sit liv.
Et af Helle Foghs højeste ønsker for sin datter, Emma Fogh, er lidt mere menneskelig kontakt. Ikke kun den, der går ud på at blive klædt af og på, få skiftet ble, blive madet og få hjælp til toiletbesøg og bad. Det kunne være at sidde arm i arm eller holde i hånd og synge efter aftensmaden. Eller at personalet giver sig tid til at sætte sig på gulvet…