AGF-sportschef er vild med ærgerrige og særdeles robuste øboere
Jón Dagur Thorsteinsson er den seneste i rækken af AGF-spillere fra Island. Og de kommer med noget specielt til Superligaen.
Peter Christiansen, sportschef i AGF, skal tilbage til en episode i sin daværende klub, Randers FC, for at komme med et klart eksempel på, at islandske fodboldspillere har noget særligt i sig. Noget, som han kalder en trang til at få succes, og noget, som han også mener at have identificeret i AGF’s seneste islandske indkøb, Jón Dagur Thorsteinsson.