MF'er fra SF krydser fingre for en periode mere: »Alle har kæmpet en brav kamp«

SF har bidraget til at male Aarhus og Østjylland rødere ved onsdagens folketingsvalg. Med godt 8 pct. af stemmerne i Østjyllands Storkreds får partiet to medlemmer af Folketinget - ét mere end ved valget i 2015.

»Vi er jo superglade for valgresultatet. Vi har jo fordoblet os selv. Sådan et resultat kan vi kun været rigtig, rigtig tilfredse med,« siger Kirsten Normann Andersen, kandidat og SF’s eneste nuværende østjyske folketingsmedlem.

Om hun kan fortsætte på Christiansborg, kunne hun torsdag formiddag kun krydse fingre for, da de afgørende personlige stemmer endnu ikke var talt op.

»Vi har jo haft 10 kandidater ude valgkampen, og alle har kæmpet en brav kamp først og fremmest for at få den fremgang, vi gerne vil have, men selvfølgelig også for at få en plads i Folketinget,« konstaterer kandidaten og tilføjer:

»Det endelige resultat for, hvem der kommer ind, kender vi først sidst på dagen, men jeg håber selvfølgelig, at jeg er én af dem.«

Hvis det ender med et genvalg til Kirsten Normann Andersen, vil hun efter valgperioden gerne holdes op på, at hun har »knoklet solen sort« for at nå nogle af de resultater, hun har lovet i valgkampen. Og hvis hun skal fremhæve én ting, er det at sikre personale nok i sundhedssektoren og ikke mindst sygehuset i Skejby, hvor der skal ske en kæmpe sparerunde.

»Det er en fuldstændig grotesk situation, at når vi mangler personale alligevel ender med at spare på personale. Det er fuldstændig ulogisk og uholdbart,« siger hun.

Så hvis jeg vender tilbage om tre-fire år, og der ikke er sikret mere personale i sundhedssektoren eller på sygehuset i Skejby, så har du fejlet?

»Nej, det synes jeg ikke, man kan sige, fordi 14 mandater er trods alt ikke 90 mandater. Det, der bliver kunsten nu er at overbevise den anden del af flertallet om, at det her giver mening. Men der betyder gode argumenter rigtigt meget, så det er det, man kan holde mig op på, om jeg magter den slags,« lyder det fra Kirsten Normann Andersen, som uddyber:

»Der skal være mandater nok til, at man kan få flertal for det, man gerne vil, og det vil altid bero på forhandlinger, hvor nogle skal bøje sig, men det man kan regne med er, at lige præcis det område, kommer jeg til at knokle for, og det er et område, jeg kender rigtigt meget til, så jeg løber i hvert fald ikke tør for argumenter.«