Fortsæt til indhold
Aarhus

Willemoesgade er fire korte gader i forlængelse af hinanden

I dag skal vi på Trøjborg for at hilse på en søhelt og en bagerjomfru. Vi skal høre om øl, der strømmede i gaderne, se en lovende renovering, en trist overbygning og et forsømt gæstehus, som forhåbentligt overlever.

I dag starter vi med at præsentere manden, der har lagt navn til Trøjborggaden, vi i dag skal gå ad. Han hedder Willemoes. Peter Willemoes. Han var dansk søofficer (som så mange andre af de mænd, Trøjborgs gader har taget navn efter). Willemoes blev født i Assens i 1783 og døde mindre end 25 år senere i 1808 ved Sjællands Odde, hvor han ligger begravet…