Boglancering og demokratisk hyldest: »Forandringer kommer af selv at gribe fat i ideerne og tro på løsninger«

130 personer har allerede gjort det. De har hevet fat i en ide og ført den ud i livet. De fortællinger er blevet samlet i én bog, der helt bevidst blev lanceret på demokratiets festdag med taler, "demokratifitness" og skraldejagt.

Artiklens øverste billede
Sinje Korsgaard og hendes søn Pelle Krogsgaard noterer hvad de har fundet af skrald på dagens "Waste Hunt". De er dermed til at fejre en af "Sager der Samlers" nye lokale og skraldjagten, som er et af foreningens initiativer. Foto: Morten Lau-Nielsen.

Onsdag var en festdag. En fejring af mennesker, der vil forandre samfundet og hive stemmer hjem til folketingsvalget. Men det var også en fejring af Grundlovsdag og af alle de andre »mennesker, der bare går i gang«.

Den aktive medborgerorganisation ”Sager der Samler” indviede i den anledning deres nye lokaler på N.J. Fjordsgades Skole i Aarhus med en boglancering af ”Mennesker der bare går i gang - 130 portrætter der gør en forskel”.

De seneste tre år har Sager der Samler lavet 130 portrætter af lokale initiativtagere, hverdagsaktivister, og delt dem på facebooksiden ”Rethink Activism”. Nu fylder de siderne i deres nye bog.

»Vi er et poetisk projekt, der samler og skaber en nye fortællinger om os selv som aktive personer, der ikke kun stemmer en gang hver fjerde år og så håber på det bedste. Den her bog viser utæmmethed og gåpåmod, og at det ikke er så svært selv at gå i gang,« siger Morten Daus-Petersen, der er medstifter af Sager der Samler.

»Vi tager demokratiet skridtet videre end at stemme. Forandringer kommer af selv at gribe fat i ideerne og tro på løsninger,« tilføjer Paul Natorp, medstifter af Sager der Samler.

Den her bog viser utæmmethed og gåpåmod, og at det ikke er så svært selv at gå i gang.

Morten Daus-Petersen, medstifter af Sager der Samler

Formålet med bogen er at sætte fokus på alle hverdagens mennesker, som vil forandre verden. Mange af sagerne bliver skubbet i gang med støtte, perspektiv og råd fra Sager der Samler. Derfor blev dagens fejring af grundlovsdag, valget og boglanceringen også skudt i gang med en af projekterne, der blev til virkelighed gennem Sager der Samler.

»Nu er det Waste Hunt,« erklærer en af medstifterne, Kristin Birkeland, med et mundvigene trukket op mod himlen i et stort smil, og slår ud med armene i sin karrygule buksedragt.

Sinje Korsgaard og hendes søn Pelle Krogsgaard noterer hvad de har fundet af skrald på dagens "Waste Hunt". De er dermed til at fejre en af organisationens "Sager der Samlers" nye lokale og skraldejagten, som er en af initiativerne, de har givet liv. Foto: Morten Lau-Nielsen.

Fra frustration til skraldejagt

»Sølvpapir, mor!« udbryder Pelle Korsgaard på otte år bag N.J. Fjordsgades Skole og bukker sig ned i stikker labberne i en lille affaldsbunke.

Han har sammen med sin mor nappet en af poserne fra ”Waste Hunt” og begivet sig ud på skraldejagt som en del af indvielsen af Sager der Samlers nye lokaler og boglancering.

»Jeg er træt af skrald i gaderne, så det er fedt, at vi kan samles om at gøre noget ved det sammen,« siger hans mor Sinje Korsgaard og noterer endnu et cigaretskod på sin blok.

”Waste Hunt” er en af Sager der Samlers ”børn”. Initiativtagerne Tina Wulff og Florence Martin trådte ind ad døren hos Sager der Samler og delte deres frustration over skraldet i Aarhus’ gader, der koster omkring 30 mio. kr. om året at rydde op.

Det er et spørgsmål om at gøre noget. Her er stedet, hvor det kan komme til at ske.

Leo Jørgensen, pensionist og medlem af Sager der Samler

De valgte at starte med sig selv for at skabe et Danmark med mindre skrald. Det har de bredt ud gennem Sager der Samler og samarbejder nu med butikskæden Lidl og skoler rundt i landet.

»Sager der Samler er fantastiske. De hjælper med at tage ideen, der får dig til at vibrere og fra bunden gøre den til virkelighed med deres tid, netværk og råd. Her er man velkommen og kan vise, hvad byer kan sammen,« siger Florence Martin, initiativtager til Waste Hunt, mens hun uddeler poser til skraldjagten.

Leo Jørgensen er selv medlem af Sager der Samler. Herigennem har han fået hjælp til at skabe sit eget hundelukke, hvor de firbenede venner kan løbe frit. I dag støtter han en af de andre projekter ved at samle skrald. Foto: Morten Lau-Nielsen.

»Det er den eneste måde at komme videre på,« siger Leo Jørgensen, der går rundt bag skolen og samler skrald.

Han er selv medlem af organisationen og støtter projekterne, der nu sort på hvidt er blevet nedfældet på den nye bogs 275 sider. Onsdag tog han aktiv del i en af dem.

»Hvis alle fylder sådan en her,« siger han og rækker en pose fyldt med cigaretskod og -pakker op.

»Så ville der ikke være mere skrald i Aarhus. Det er et spørgsmål om at gøre noget. Her er stedet, hvor det kan komme til at ske,« siger han om Sager der Samler.

»Hverdagsaktivister« er blevet et googlehit

Nul resultater dukkede frem på en googlesøgning af »hverdagsaktivister« tilbage i 2012, da Paul Natorp satte fingrene på tasterne. Dengang startede han og Karen Ingerslev, Brett Patching, Kristin Birkeland og Morten Daus Petersen Sager der Samler for samle hverdagsaktivister. For at hive handlingerne ind i hverdagen på egen hånd.

Syv år senere står tre af stifterne fortsat i spidsen for drømmen om at gøre en forskel hver dag. Det budskab er blevet spredt. I skrivende stund er der 16.400 resultater, når man søger på »hverdagsaktivister« i googles søgefelt.

Mennesker er ikke hjælpeløse mennesker.

Paul Natorp, medstifter af Sager der samler

»Vi har været med til at forme sproget og gøre aktivisme til mere end protester. Det sker nedefra af hverdagens mennesker, der viser, at det ikke er så svært at tænke og handle på andre måder,« forklarer Paul Natorp og fremhæver, at bogens samling af personers initiativer viser, at man kan gribe fat om problemer med unikke løsninger i hverdagen.

»Mennesker er ikke hjælpeløse mennesker,« slår han fast.

Paul Natorp (v), Kristin Birkeland (m) og Morten Daus-Petersen (h) er medstiftere af Sager der Samler. Siden 2012 har de forsøgt at give lokale handlekraft til at tro på deres ideer og give løsninger på hverdagens problemer liv. Det gør de fra onsdag i deres nye lokaler N.J. Fjordsgades Skole. Foto: Morten Lau-Nielsen.

De nye lokaler skal være et fysisk samlingspunkt for de lokale, hvorfra de tre stiftere kan give alle mod og mulighed til at løfte ideer og frustrationer fra tegneblok og hjernerumsteren til virkelighed.

»Hvordan kan vi give andre handlekraft? Gøre vores samfund mere menneskeligt, bæredygtigt og demokratisk?« spørger Paul Natorp.

Ifølge ham og Sager der Samler er det gennem lokale og hverdagsnære engagementer. Både gennem deres organisation og på eget initiativ fra hverdagsaktivister.

Det har indtil videre ført til at gå fra skrald til gourmet på gaflen i Skraldecafeen, et projekt med udviklingshæmmede i det lokale vaskeri, Gåvenner og et livsbibliotek.

Alle ideerne indgår nu i de 130 portrætter i bogen. En bog hvor hver side er udtryk for at have taget dagens stemmeseddel et skridt videre og selv fundet og ført løsninger ud i livet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.