På stylter i sandet – biller med temperament
Sandspringerne var heldige, da der skulle uddeles dyrenavne. Deres navn rammer nemlig helt plet.
Når man på solbeskinnede dage vandrer rundt på skovstierne, vil man indimellem bemærke, at nogle mellemstore biller lynhurtigt letter fra overfladen et par meter fremme og efter nogle ganske få meters hastig flugt lander igen. De er svære at komme tæt på, og de er endnu sværere at fange, for de er bygget til fart og agilitet. Det er de løbebiller, der…