Aarhus kulturliv råber op: Stop besparelserne og udsultning af kulturen

Mens klima, integration, pension og normeringer i institutioner fyldte den politiske dagsorden op til folketingsvalget, har kulturen stået i skyggen. Men sådan bør det ikke være efter en regeringsdannelse, mener flere af Aarhus’s kulturinstitutioner.

Kulturen er nemlig afgørende for samfundet og skal på den politiske dagsorden, når de nyvalgte træder sammen, lyder det i kor fra Aarhus Symfoniorkester, Aarhus Teater, Aros, Den Gamle By og Naturhistorisk Museum.

»Hvis det ikke skal ende i en katastrofe, og hvis man ikke vil udsulte kulturen, skal besparelserne stoppe nu,« siger Allan Aagaard, direktør i Aarhus Teater og fremhæver, at kulturen er nødvendig i samfundsdebatten.

»Kulturen er en del af værdikampen, der foregår. Jo mindre reflekterende man er, desto lettere køber man sort-hvide argumenter. I et samfund der er så komplekst som vores, er man nødt til at være mere reflekteret og vide, at der ikke kun findes én sandhed. Kulturen er med til at skabe den refleksion og demokratiforståelse,« siger han.

De egenskaber er i fare, hvis politikerne fortsætter med at skære i kulturen, mener alle de adspurgte aarhusianske kulturinstitutioner.

»Det danske kulturliv er skåret ind til benet. Det påvirker selvfølgelig vores evne til det, vi kan og gerne vil. Vi skal derfor have en konstruktiv debat om, hvordan vi ønsker at prioritere vores kulturinstitutioner fremover, og hvad man egentlig vil med de institutioner, vi har,« siger Kristian Rahbek Knudsen, Musikchef, Aarhus SymfonioOrkester.

Kultur er mere end flødeskum

Klimakrisen nævnes dagligt, flygtninge strømmer til, fake news fylder i bevidstheden, mens ensomhed er blevet en folkesygdom. Alt det sætter en streg under kulturens betydning, fremhæver kulturinstitutionerne.

»Opfatter man kultur som flødeskum, er det en forarmet og ensidig samfundsopfattelse. Kultur kan skabe fællesskaber, livskvalitet og kan sommetider fange grupper, der ellers sjældent har arenaer at ty til. Kultur kan derfor være en slags recept og skal prioriteres efter, om det gør gavn,« siger Bo Skaarup, museumsdirektør Naturhistorisk Museum og næstformand i den nationale sammenslutning Danske Museer.

Kulturen er dermed mere end en udgift og den syndige skum, der forsøder velfærdssamfundet. Den skaber nuancer og er afgørende i en tid med polarisering og tabloidisering, fremhæver Erlend Høyersten, museumsdirektør for Aros.

»Kunst og kultur handler om at bringe os sammen. Vi er ikke stærkere end de fortællinger, vi fortæller hinanden. Fremtidens Danmark handler ikke kun om integration og klimakrise, men det handler også om at skabe viden, om hvor vi er på vej hen, hvem vi er og vil være i den fortælling. Det er kunsten og kulturens fornemmeste opgave,« siger han og tilslutter sig kulturdirektørernes ønske om at prioritere kulturen mere.

Besparelser dræber kulturen

»Der er en bred forståelse blandt de danske kulturinstitutioner om, at besparelser skal på dagsordenen. De er skadelige for de kulturelle institutioner og især for små institutioner som Aarhus Symfoniorkester, der ikke kan skære skiver af,« siger Musikchefen i Aarhus Symfoni Orkester.

Besparelserne havde sin ret på et tidspunkt og sørgede for, at pengene ikke blev en selvfølge og luksus, men nu er grænsen nået, mener direktøren for Aarhus Teater også.

»Vores aller første store ønske til politikerne er langt om og længe at afskaffe omprioriteringskravet. Siden 2016 har vi sparet 2 pct., og det var fint i starten, hvor der blev strammet op på strukturering og processer. Nu begynder det at gøre ondt og gå udover produktionen og kvaliteten,« siger Allan Aagaard.

De kulturelle instanser kan dog godt forstå politikernes panderynker og dilemma, når pengene skal fordeles.

»Det er en svær konkurrence med sundhedsvæsnet om de offentlige finanser, når f.eks. hospitalet i Skejby oplever knaphed. Man kommer hurtigt i dilemma om pengene skal gå til kultur, eller om det bare er flødeskum. Men kulturen er også nødvendig,« siger Bo Skaarup.

Derfor skal politikerne også i højere grad dykke ned i, hvad kulturpengene går til.

»Jeg tror, vi er mange, der drømmer om, at kulturministeren og Folketinget vil bedømme os på det, vi leverer. Og at ingen per automatik skal have førsteret, bare fordi de har en bestemt ejer eller ligger et bestemt sted,« siger Den Gamle Bys museumsdirektør, Thomas Bloch Ravn.

»Det er vigtigt, at der er adgang til attraktive museer over hele landet. Men på den anden side skal man være opmærksom på ikke at smøre smørret så bredt ud på brødet, at man ikke kan smage det nogen steder. Men bedøm os gerne på det, vi leverer – og husk det også efter valget,« siger han.

Prioriter kultur i børnehøjde

Kulturen skal være en del af hverdagen også i klasselokalet, mener det aarhusianske kulturliv.

»Vi synes, man er nødt til at prøve at sørge for at flere børn og unge kommer i berøring med kulturen. Kultur er nemlig en dannelsesproces, der handler om demokrati, respekt for andre mennesker, forståelse for helheder og udfordrer det mentale set-up,« siger teaterdirektøren Allan Aagaard.

Det kræver et tættere samarbejde mellem Kulturministeriet og Undervisningsministeriet, som derfor også betyde, at man skal undersøge om besparelserne i skolerne går udover prioriteringen af kulturen og dens medfølgende gevinster, forklarer han.

»Kultur har i virkeligheden en rigtig vigtig social og dannelsesmæssig værdi og er en del af løsningen på økonomiske konsekvenser. På den måde er det ikke længere bare flødeskum, men en god investering i et svært regnestykke. Nu ligger bolden foran nettet til den næste kulturminister,« siger Bo Skaarup.