Sommerfugl med smukke øjenbryn - grøn busksommerfugl er talrig i år
Overalt, hvor der er gyvel, sidder de grønne sommerfugle og blærer sig.
Det er altså et lidt atypisk forår. I slutningen af februar nåede temperaturen i det østjyske mere end 15 grader, og folk smed overtøjet, mens citronsommerfuglene fløj rundt overalt. Marts var i begyndelsen begivenhedsløs, men blev senere lidt småkold, hvorimod april pludselig besluttede sig for at søsætte en solskinstimerekord og en tørke, som føles…