»Jeg var der kun, fordi jeg var gratis arbejdskraft«

Lars Skov er uddannet chauffør, men de seneste fem år har han været uden arbejde og på kontanthjælp.

I forsøg på at finde arbejde har Lars Skov været udsendt i aktivering af Aarhus Kommune tre gange i lokale dagligvarebutikker. Hver gang 20 timer om ugen i fire uger. Hver gang var beskeden fra den potentielle arbejdsgiver ifølge Lars Skov den samme:

»Der ville ikke være noget job til mig, når aktiveringen var slut. Det var fuldstændig ligegyldigt, hvor godt jeg klarede mig. Et fast arbejde var heller ikke sigtet fra butikschefens side. Det fik jeg alle tre gange besked om allerede inden, jeg kom i gang med aktiveringsforløbet, som man dermed kan kalde fuldstændig meningsløst,« fortæller Lars Skov, som var i aktivering før begyndelsen af 2017. Derefter har han på grund af rygproblemer ikke længere været kategoriseret som såkaldt jobparat kontanthjælpsmodtager. I dag er han på vej til at blive indstillet til et fleksjob.

Mad på hylderne

Lars Skov fortæller, at han i de tre aktiveringsforløb i detailhandelsbranchen hver gang arbejdede med at sætte mad på hylderne, sørge for, at de ældste varer stod forrest og rådgive kunderne. Ifølge Lars Skov bestod oplæringen på alle tre arbejdspladser af en kort oplæring på op mod 10 minutter.

»Jeg har aldrig været uddannet i butiksbranchen, og jeg forstår stadig ikke, hvorfor Aarhus Kommune ville aktivere mig i en butik. Selve arbejdet var ikke svært, og jeg var der kun, fordi jeg var gratis arbejdskraft. Der er ingen, som kan bruge tvangsarbejde på deres CV, og det kan en kommende arbejdsgiver heller ikke,« mener Lars Skov, som i dag ikke er medlem af en fagforening.

Lars Skovs kontanthjælp er på 11.423 kr. om måneden før skat, og han mener, at aktivering kan have et formål.

»Men forudsætningen for at hjælpe arbejdsløse må være, at man spørger arbejdsgiveren, om han eller hun har behov for arbejdskraft. Ellers er det helt, helt meningsløst«.