Fortsæt til indhold
Aarhus

Lars Løkke Rasmussen svinger det ternede flag ved Classic Race Aarhus

Lørdag den 18. maj besøger Lars Løkke Rasmussen motorløbet Classic Race Aarhus.

JP Aarhus

Når den 10. udgave af Classic Race Aarhus i år finder sted i storebededagsferien på vejene mellem Marselisborg Slot og Aarhusbugten, bliver det med deltagelse af statsminister Lars Løkke Rasmussen, der har givet tilsagn om at være gæst lørdag den 18. maj.

»Vi er utroligt glade for, at statsministeren har fundet plads i sin kalender til at aflægge Classic Race Aarhus et besøg,« siger Mike Legarth, direktør for Classic Race Aarhus.

Lars Løkke Rasmussen besøger Classic Race Aarhus lørdag eftermiddag. Her skal han dels uddele en donation til et projekt, som er med til at højne trafiksikkerheden for børn, dels skal han bl.a. skal overvære DTC-løbet, hvor han har sagt ja til at starte løbet og også svinge det ternede målflag.

Jubilæumsudgaven af Classic Race Aarhus afvikles over tre dage – fredag, lørdag og søndag – i storebededagsferien den 17.-19. maj. Godt 1.000 frivillige arbejder før, under og efter løbsweekenden for at afvikle arrangementet. Overskuddet går til at skabe bedre trafiksikkerhed for børn.