Pris til erhvervsmand, der hader at smide væk

Olav de Linde er blevet hædret med Erhverv Aarhus Prisen for bl.a. at have skabt gode rammer om virksomheders og menneskers liv i Aarhus.

Artiklens øverste billede
Ejendomsselskabet Olav de Linde har i dag opbygget en ejendomsportefølje på omkring 550.000 kvm i Aarhus, Odense og København. Arkivfoto: Anita Graversen

Ejendoms- og bygningsudvikleren Olav de Linde er ved Erhverv Aarhus’ nytårskur i Hermans i Tivoli Friheden blevet hædret med Erhverv Aarhus-prisen.

Prisen skal ses som en anerkendelse af hans virksomheds udvikling til et af landets førende private ejendomsselskaber og for »selskabets store bidrag til byens udvikling og bygningsmæssige udtryk.«

Det er 16. gang, at Erhverv Aarhus uddeler prisen, der en gang om året gives til en person eller virksomhed, som har ydet en særlig indsats for erhvervslivet i og omkring Aarhus. Det kriterium lever Olav de Linde til fulde op til, mener Erhverv Aarhus’ formand, Terje Vammen.

»Grundlægger Olav de Linde har skabt en virksomhed, hvor hans anerkendelsesværdige personlige værdier skinner tydeligt igennem. Hvad enten der er tale om bygninger eller mennesker, så er der respekt for historien og øje for potentialet. Olav de Linde arbejder på flere bundlinjer og formår at skabe både god forretning og værdi for by, borgere, byudvikling og erhvervsliv,« lød begrundelsen.

Kæmpe portefølje

Ejendomsselskabet Olav de Linde har i dag opbygget en ejendomsportefølje på omkring 550.000 kvm. i Aarhus, Odense og København. Den demonstrerer også, at prismodtageren gerne kaster sig ud i skæve og rå projekter, hvor bygninger eller mennesker får en ny chance for at folde sit potentiale ud. Markante eksempler er Chokoladefabrikken Elvirasminde, Mellemarmen på Aarhus Havn, Frichsparken samt Gelinde, der fungerede som samlingssted for alle Aarhus 2017-frivillige og nu er samlingspunkt for Aarhus’ nuværende frivilligkorps på 1.300 personer.

Ifølge Erhverv Aarhus-formanden sker ejendomsudviklingen med stor respekt for bygningernes historie, omgivelser og kultur.

»Olav de Linde moderniserer og opfører bolig- og erhvervsmiljøer, der skaber gode rammer for mennesker og udvikling. Det særlige fokus på at bevare historikken og genbruge materialer ligger dybt forankret i virksomheden.«

Socialt ansvar

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) kunne ikke selv være til stede ved nytårskuren, men han havde sendt en videohilsen med anerkendende ord til prismodtageren.

»Det er enormt velfortjent, at det er dig, der får prisen i år,« fastslog borgmesteren.

»Du har om nogen været med til at sætte præg på Aarhus. Du har taget socialt ansvar, og du har bygget en fantastisk virksomhed op, som giver aftryk og indtryk af en mand, der har hjertet på rette sted, og som har en brændende ambition om at være med til at skabe gode rammer om virksomheder, om boliger og om menneskers liv i Aarhus.«

Olav de Linde erklærer sig »beæret, stolt og ydmyg« over prisen.

Bevarer identitet

»Jeg ser det som en anerkendelse af min forkærlighed for gamle bygninger og at kunne transformere dem til noget brugbart,« siger han med henvisning til de omkring 200 bygninger og bygningskomplekser, som hans virksomhed har været inde over i Aarhus.

»Der bliver revet ned allevegne, men jeg tror, at man anerkender, at der nu står så mange bygninger, der har fået en ny identitet og nyt liv.«

Olav de Linde ser muligheder i både små og store bygninger og lægger ifølge eget udsagn mange kræfter i at fastholde tydelige tegn på en bygnings oprindelige funktion og fremhæve materialernes patinering.

»Jeg genbruger gerne. Ikke fordi at tiderne er blevet sådan, men fordi det er forkert at smide væk. Ved at føre materialerne frem bevarer man også en identitet i en bygning. Hvis man samtidig har i tankerne, hvem der kan bruge den med så lidt ombygning som muligt, kan man også leje billigere ud, og så får bygningen en mere rigtig identitet.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.