Fortsæt til indhold
Aarhus

Møllerup Gods inviterer til nytårskoncert

Møllerup Gods får 17. januar besøg af den musikalske trio, som er kendt fra Verdensballetten

ufno

Møllerup Gods skyder det nye år ind med en nytårskoncert torsdag d. 17. januar.

På snenen kommer operasanger Jens-Christian Wandt, violinist Niklas Walentin og pianist Alexander McKenzie i kendte værker af bl.a. Strauss, Tchaikovsky, Bernstein og Jakob Gade, når det nye år markeres ved en stemningsfuld nytårskoncert.

»Vi glæder os rigtig meget til igen at tage imod de tre musikere, som vi jo kender så godt fra Verdensballetten. Det bliver sjovt at se dem sammen igen på Møllerup i en helt anden sammenhæng – og jeg er sikker på, det bliver en stor musikalsk oplevelse,« siger godsejer Anne Sophie Gamborg i en pressemeddelelse.

Niklas Walentin har netop modtaget Carl Nielsens Selskabet store pris, Jens-Christian Wandt er lige nu aktuel med sit nye album “Vinterens Sange” og Alexander McKezie præsenterer for andet år sin egen balletfestival - Kammerballetten - hvor han blander ballet med kammermusik.

Koncerten bliver præsenteret uhøjtideligt og med glimt i øjet - helt som det sig hør og bør til en festlig nytårskoncert, lover Anne Sophie Gamborg.

Billetter, som også inkluderer et glas bobler og kransekage, kan købes via v2.billetten.dk

Møllerup Gods fortæller også, Verdensballetten også i 2019 danser på godset. Det sker lørdag 13. juli.

Verdensballetten opfører en forestilling med de dygtigste balletdansere fra kompagnier som The Royal Ballet of London, Staatsballett Berlin og Mariinsky Ballet fra Skt. Petersborg. Danske operasangere og internationalt anerkendte klassiske musikere vil akkompagnere danserne på scenen. Forestillingen ledes af allerede nævnte tenor og konferencier Jens-Christian Wandt, hvis tilstedeværelse sikrer, at både kendere som nybegyndere kan være med.

Siden 2012 har de klassiske gule mure på Møllerup Gods dannet rammen for Verdensballetten, og med mange tusinde gæster gennem årene, er begivenheden efterhånden en fasttømret og yderst populær sommertradition på Djursland. Møllerup Gods forventer samme billetsalg som i sommeren 2018, idet forestillingen hvert år har trukket lidt flere publikummer end året før.