»For mange af dem er julen den mest skrækkelige periode«

Julekalender: 12. december:

De fleste forbinder nok julen med hygge, god mad, gaver og kvalitetstid med familien og andre, som vi holder af, og som holder af os. Og når alt det praktiske omkring julen er klaret, taler vi om, at vi glæder os til at kunne lade julefreden sænke sig over os.

For nogle er julen dog ikke noget, der ses frem til. For nogle er det den sværeste tid på året, fordi man bliver mindet om alt det, som andre har, og som man selv drømmer om at have, fortæller Mette Birk.

Mette Birk er præst for socialt udsatte i Aarhus Kommune. Eller hele byens præst, som hun også selv kalder det. I sit arbejde møder og taler hun med borgere, som er ensomme, traumatiserede eller noget helt tredje, og som ikke har andre steder, de kan henvende sig.

»Julen er min højsæson,« siger hun og fortsætter:

»Jo tættere vi kommer julen, desto oftere sidder jeg med mennesker og krammer dem lidt, fordi de bare er knuste.«

De fleste af de borgere, som Mette Birk møder, befinder sig i det, hun beskriver som en ”social gråzone”. Mennesker, som tumler med store problemer eller gennemgår akutte kriser, men som med hendes ord »ikke stikker ud i det daglige«.

»Når julen kommer, bliver det vildt svært at opretholde facaden. For der bliver det så tydeligt, at man ikke har, hvad de andre har. For mange af dem er julen den mest skrækkelige periode at skulle gennem,« fortæller Mette Birk.

Højere til loftet

Når Mette Birk skal beskrive forskellen på sit eget og andre sognepræsters arbejde, mener hun ikke, at den er så stor. Hun har bare færre andre ting, hun skal forholde sig til, og på den måde har hun mere frigjort tid til samtaler med de udsatte borgere, som henvender sig til hende.

Den store forskel, mener hun, ligger i, hvordan man bliver mødt hos en præst fremfor hos f.eks. en psykolog.

»Der er højere til loftet her, end der er hos en psykolog. Jeg arbejder ikke under de samme rammer og forudsætninger,« forklarer hun.

Og så er hendes rolle i højere grad at lytte, end den er at rådgive - og finde løsninger. Selvom det også sker til tider.

Ifølge hende har vi så travlt med at finde løsningerne på livets problemer, at vi glemmer at tage os tid til at tage hånd om selve problemet.

»Der er ikke andre steder, der kan rumme et menneske i meningsløshedens vold, uden man mener, at man skal fikse det. Men det giver dybe og fine samtaler, hvis man bare tør være med i meningsløsheden. Man har sådan en instinktiv lyst til at redde folk, men det bærer ofte så meget frugt, hvis man bare er, hvor de er, sammen med dem,« siger Mette Birk.

Usynligt arbejde

Mette Birk har været ansat som præst for socialt udsatte siden 2012. Alligevel er det først nu, hun føler, at hun er ved at være på plads i kontoret i Kannikegade 12.

I arbejdet med indretningen har hun lagt vægt på, at lokalet ikke blev for klinisk. Samtidig har hun skullet tage højde for, at flere af borgerne, som besøger kontoret, ikke kan lide at sidde med ryggen til hverken døren eller vinduer.

På kontorets ene væg hænger en plakat fra menneskerettighedsforkæmperen Abdulhadi al-Khawaja, som nu afsoner en livstidsdom i Bahrain.

Citatets essens kan koges ned til, at man ikke skal kæmpe for menneskerettigheder for at se forandringer. Man skal gøre det, fordi det er det rigtige at gøre, uanset om det medfører de forandringer, man vil se.

Ordene er ret sigende for Mette Birks arbejde.

»Jeg har intet at måle på. Ingen opgaver, hvor jeg kan sætte et flueben og sige, at den er løst. Det er et enormt usynligt arbejde, jeg udfører,« siger hun og tilføjer:

»Jeg føler tit, at jeg står med folks skæbne i mine hænder, og at der ikke er andre end mig, som ved det.«

Årlig koncert

I ny og næ bliver Mette Birks arbejde alligevel gjort synligt. Et godt eksempel er den årlige julekoncert, som hun for første gang tog initiativ til for syv år siden.

Hun var ked af, at der skulle spares i de forskellige institutioner, som beskæftiger sig med byens udsatte, og at de ikke havde råd til at lave noget med deres brugere.

Så hun satte sig for at arrangere en koncert i Aarhus Domkirke og tog kontakt til Tina Dickows manager. Dagen efter fik hun grønt lys, og koncerten blev en stor succes.

Siden da har det været en årlig begivenhed, hvor både Tina Dickow, Rasmus Walter og Mads Langer har optrådt. I næste uge gentages koncerten, hvor Shaka Loveless spiller.

»Dagen er så stor en befrielse for så mange, hvor de ikke behøver at holde facaden. I halvanden time er alle i samme båd og helt okay,« siger Mette Birk.