Økonomiprofessor: Det tyder på, at politikerne vil udskyde besparelser

Det er udbredt blandt landets kommuner at investere penge i beskæftigelsesindsatser, og forvente at høste større gevinster, når borgerne bliver flyttet væk fra offentlig forsørgelse. Men det er forskelligt, i hvor høj grad kommunerne indregner de forventede gevinster i budgetterne.

Det forklarer Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.

»En kommune kan stå i en situation, hvor det kan være vanskeligt at få budgettet til at hænge sammen, og så kan nogle kommuner vælge at lægge en uspecificeret effektiviseringsgevinst ind i budgettet, uden at man egentlig ved, hvordan den skal udmøntes. Lidt på samme måde har Aarhus Kommune valgt at budgettere med en gevinst på beskæftigelsesområdet, som man ikke er 100 pct. sikker på kommer i hus,« siger han.

Afbøder sparekrav

I det nyligt indgåede forlig om Aarhus Kommunes budget for de næste fire år vedtog politikerne den hidtil største investeringsmodel. Ved at kaste 105,6 mio. kr. ind i beskæftigelsesindsatsen og få 125 borgere væk fra offentlig forsørgelse hver måned, vil kommunen hente en besparelse på 245 mio. kr.

Det giver en gevinst på 139,4 mio. kr. - penge som politikerne bl.a. har brugt til at afbøde sparekravet efter, at byrådet havde budgetteret med 200 mio. kr. fra en ny udligningsreform, som aldrig blev til noget.

I JP Aarhus tirsdag udtalte beskæftigelsesrådmand Kristian Würtz (S), at »det er et ambitiøst mål, og det er ikke sikkert, vi når det«.

Kurt Houlberg vil ikke vurdere, om målet er realistisk eller ej.

»Men det lyder som om, at kommunen med oprejst pande har budgetteret med ret usikre gevinster. Hvis det viser sig, at gevinsten ikke bliver som forudsat, vil kommunen have et hul i kassen og skulle spare på et senere tidspunkt. Det kunne måske tyde på, at politikerne i Aarhus har valgt at budgettere med penge fra relativt usikre investeringer for at udskyde upopulære besparelser til senere,« siger han.

S afviser

Der er dog ingen tvivl om, at kommunerne heriblandt Aarhus har haft held med investeringsmodellerne, forklarer Kurt Houlberg, som mener, at det er oplagt, at kommunerne opsætter mål for gevinsterne.

»Hvis man gjorde det her ud i den blå luft uden at have en forestilling om, hvad det skulle føre til, så ville man vanskeligt kunne tillade sig at kalde det en investering. Og hvis du ikke har nogen forventning om, at investeringen giver afkast på et tidspunkt, ville der ikke være noget økonomisk rationale i at foretage den,« siger han.

Politisk ordfører for Socialdemokratiet, Anders Winnerskjold, afviser, at kommunens nye investeringsmodel blev vedtaget for at udskyde ubehagelige besparelser.

»Det har handlet om at udvide det økonomisk råderum. Vi håber på at lykkes med modellen, så vi ikke skal skære i kommunens service. Alternativet ville være at lave flere besparelser,« siger han og understreger, at han er glad for, at et bredt byrådsflertal har stået bag investeringsmodellen.