Politikere budgetterer med millioner fra usikre investeringer
Aarhus Byråd har budgetteret med en historisk stor gevinst ved at bruge millioner på at få arbejdsløse i job. Siden 2013 har lignende investeringsmodeller givet blandede resultater.
Invester millioner i beskæftigelsesmedarbejdere, og høst en større gevinst, når de får flyttet aarhusianerne væk fra offentlig forsørgelse.
Sådan lyder tanken bag de såkaldte investeringsmodeller, som Aarhus Kommune i stigende grad forventer at hente penge på, og ved det nyligt indgåede forlig om næste års budget er modellerne større end nogensinde: Ved at investere 105,6 mio. kr. henter kommunen en besparelse på 245 mio. kr. Det giver en gevinst på 139,4 mio. kr. - penge der allerede er lagt i kommunens budget for de næste fire år.
Men ét er forventninger og tal i regneark, noget andet er, om øvelsen kan lade sig gøre i virkeligheden. JP Aarhus har gjort status på beskæftigelsesforvaltningens 13 investeringsmodeller, som er vedtaget siden 2013.
I 2017 gav de eksisterende seks modeller et samlet økonomisk overskud på 23,1 mio. kr., 2,8 mio. kr. over det forventede. Det skyldes, at især én model gav et stort overskud, mens to modeller præsterede under det budgetterede.
Ved sidste års budgetforlig blev der vedtaget syv nye investeringsmodeller, og en halvårsstatus viser, at der i fem af dem er udfordringer med at nå målet om f.eks. at få flere i fleksjob, småjob eller tilbage på arbejdsmarkedet fra sygdom.
Modellerne bliver i dette års budgetforlig brugt som argument for at vedtage den historisk store budgetmodel, der skal sikre en gevinst på 139,4 mio. kr. de næste fire år.
Men Keld Hvalsø (EL), medlem af beskæftigelsesudvalget, kan ikke se konkrete tiltag, der kan opfylde modellens mål om 125 færre aarhusianere på offentlig forsørgelse hver måned. Han kritiserer, at forligspartierne i forhold til tidligere praksis for investeringsmodeller allerede har lagt gevinsten ind i budgetterne.
Beskæftigelsesrådmand Kristian Würtz (S) erkender, at der risiko for, at det toårige mål om 3.000 færre på offentlig forsørgelse ikke nås.
»Der er ingen tvivl om, at det er ambitiøst mål, og det er ikke sikkert, vi når det. Men kombination af gode erfaringer med tidligere investeringsmodeller og en gunstig konjunktursituation gør, at det er rigtigt, at sætte ambitiøst ind nu,« siger han og tilføjer:
»Der er altid stribevis af usikkerhedsmomenter i budgetlægning. Vi skal også altid gætte på, hvor mange skolebørn, der kommer, hvor mange daginstitutionsbørn og en stribe andre ting. Man rammer yderst sjældent rigtigt.«