Syddjurs fastholder høj skat og går den grønne vej

Bæredygtig udvikling og sikring af en robust økonomi er essensen i det budgetforlig, et flertal bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, DF og Alternativet onsdag eftermiddag indgik i Syddjurs Kommune.

Det er markant færre end hidtidige år. Venstre, Konservative og Radikale Venstre kunne således ikke gå med i forliget, der kun er indgået mellem 17 ud af 27 byrådsmedlemmer.

Borgmester Ole Bollesen (S) ville gerne have haft alle med, men som han siger, er det »demokratiets vilkår« og peger på skattelettelse eller manglen på samme som det, der delte vandene: »For os var det principielt. Vi kan se frem til stor tilflytning, som gør, at vi skal bruge mange penge på daginstitutioner. Vi har flere ældre over 80, som traditionelt er udgiftskrævende. Og så har vi ikke ret mange børn i skolerne, men vi har gerne villet opretholde vores ti skoler, og det koster altså lidt,« siger borgmesteren, der er glad for budgettet og kalder det ansvarligt.

Skattelettelse forsvandt

Ved sidste års budgetlægning var forligspartierne enige om, at hvis den positive økonomiske udvikling for Syddjurs fortsatte, skulle det nye byråd diskutere mulighederne for en skattenedsættelse ved budgetlægningen for 2019. Når det så alligevel ikke bliver til skattelettelser i Syddjurs skyldes det konsekvenserne af det såkaldte udligningssystem. Torsdag fik kommunen tilført 29,2 mio. kr. over to år som følge af regeringens kompensation for nye regnemetoder, men det batter ifølge borgmesteren ikke nok, fordi der allerede omkring sommer forsvandt 35 mio. kr. pga. udligningssystemet.

»En skattesænkning ville forringe økonomien med omkring 14 mio. kr., og så kan jeg ikke se, hvor pengene skal komme fra,« siger Ole Bollesen, der mener, han har levet op til sidste års budgetaftale - at de kunne tale om skattelettelser, hvis økonomien ikke blev dårligere.

Fra den tidligere borgmester, Venstres Claus Wistoft, lyder der dog kritik af prioriteringen.

»Vi har de seneste otte år med baggrund i brede budgetaftaler formået at rette kommunen op. Så synes jeg også, at de mennesker, som vi har trukket flere penge op af lommen på, fortjener at få et symbolsk beløb tilbage,« siger han og uddyber:

»Det er chokerende, at der i rød bloks ordbog ikke findes ordet skattenedsættelse. Mit bedste bud er, at der vil gå et år eller to, og så vil de tale om igen at hæve skatten.«

Ikke plads til mange ønsker

Forligspartierne fremhæver prioriteringen af det grønne område i budgetaftalen. Der er afsat penge til en såkaldt bæredygtighedskonsulent og styrkelse af energibegrænsende initiativer som delebiler og smart teknologi. Inden jul håber Ole Bollesen også at kunne nedsætte et midlertidigt udvalg med fokus på netop udvikling af en bæredygtig kommune - noget der var tale om allerede under den tidligere borgmester.

Claus Wistoft anerkender satsningen på bæredygtighed, men mener slet ikke, det er ambitiøst nok at ansætte en klimakoordinator.

Tommy Bøgehøj (K) er heller ikke imponeret af klimakoordinatoren og havde hellere set, at man i budgettet prioriterede erhvervslivet og f.eks. afsatte penge til klyngesamarbejder for at udnytte de mange virksomheder i kommunen, som er langt fremme på det grønne område.

I det hele taget kalder han på langt større fokus på erhvervslivet.

»I Dansk Industris måling er vi rangeret som 87 ud af 93 på erhvervsvenlighed. Det er fordi, vi ikke lytter til erhvervslivet,« siger han og peger på, at der er alt for mange indgangsvinkler til erhverv i kommunen.

Budgettet vedtages officielt ved 2. behandlingen 10. oktober.