Fortsæt til indhold
Aarhus

Odder i støttemarch for familie

Børn og voksne kæmper for, at en lokal somalisk familie kan blive i Danmark.

En somalisk far, der har boet i Odder i lidt mere end tre år, skal sammen med sine seks børn inden 8. oktober rejse hjem til Somalia. Hans kone og søn kan til gengæld blive - indtil videre. Hvordan forklarer man det til sine børn? Hvordan forklarer man det til børnenes venner?

»De spørger, om vi har gjort noget forkert,« fortæller børnenes mor Ifrah Abdi Mohamud på usikkert dansk og fortsætter: »Det har vi ikke, det er ikke os, der bestemmer«.

Hun har fået midlertidig opholdstilladelse, efter hun og parrets dengang ufødte søn kom til landet som flygtninge. Efterfølgende blev hendes mand og resten af børnene familiesammenført. I mellemtiden er familien blevet udvidet med endnu et barn - en nu toårig søn. Han er ét af de børn, som skal hjemsendes sammen med faren, hvis ankesag om at få lov at blive blev afvist i begyndelsen af september. Morens sag vurderes stadig, men i et andet nævn fordi der er forskel på om man er flygtning eller familiesammenført. Grotesk, lyder det fra flere i Odder.

Grædende klassekammerater

Torvet i Odder blev fra kl. 16 gradvist fyldt af mennesker med skilte, der fortalte ”Find jeres gode hjerte frem” og ”Alle børn har ret til en tryg barndom”. Børnene fyldte da også meget i billedet - flere med våde og røde øjne.

Vi har talt om, at de skal rejse hjem, og det kan Danmark ikke være bekendt. Men jeg har ikke fortalt, at de skal skilles fra deres mor, og hvad de skal ned til
Tatjana Thybo, mor til en klassekammerat til hjemsendt datter

Det var mødre til de hjemsendte børns klassekammerater, som havde arrangeret marchen. Og de kunne over en bred kam fortælle, hvor berørte deres børn er blevet, efter at have fået at vide, at deres venner skal sendes til et fremmed land.

»Vores børn ved jo ikke det hele. Vi har talt om, at de skal rejse hjem, og det kan Danmark ikke være bekendt. Men jeg har ikke fortalt, at de skal skilles fra deres mor, og hvad de skal ned til,« forklarer Tatjana Thybo, hvis datter Therese går i 2. klasse med et af de hjemsendte børn, og som har været meget ked af det, efter at hun i klassen fik at vide, at veninden skal hjemsendes.

»Håbber dE voksne lader dig og Din familie Blive i Odder« havde Sevilla Ryøs, der går i 3. klasse med familiens ældste datter Afnan Mohamud, selv skrevet i et brev, som hun læste op på Torvet i Odder.

Usikkert land

Familien er sandsynligvis kun den første af flere somaliske flygtninge, der bliver hjemsendt som følge af, at de danske udlændingemyndigheder har vurderet, at det er sikkert at bo i Somalia. Op mod 800 somaliere skal have vurderet deres sag om opholdstilladelse, og lokalt i Odder drejer det sig om op mod 30. Det har vakt frustration i byen, hvor et netværk har gjort en større indsats for byens flygtninge.

I flere engagerede taler på Torvet i Odder argumenterede talere for, hvorfor det er så grotesk, at myndighederne vurderer det afrikanske land som sikkert.

Èn af arrangørerne, Jule Pedersen, er mor til en søn, som går i klasse med ét af de hjemsendte børn.

»Man behandler ikke mennesker sådan og udsender dem til et land, hvor Læger Uden Grænser ikke udstationerer, fordi det er for usikkert. Man kan ikke sende seks børn til et land som Somalia med en far, som er traumatiseret. Vi har pligt til at stå op for deres rettigheder,« siger Jule Pedersen om baggrunden for arrangementet.

Kritikken går på, at udlændingestyrelsens vurdering af landets sikkerhedssituation blev baseret på en dags ophold i lufthavnsområdet i Mogadishu.

»Vores fantasi rækker ikke til at forestille os forholdene i Somalia,« sagde det lokale Enhedslisten-medlem DItte Marie Thejsen, der også har engageret sig i sagen om hjemsendelser.

Vi kan råbe højt

Håbet for en anden fremtid for familien var til stede mange steder. Ingen af de deltagere ved støttemarchen, JP Aarhus talte med, havde dog en reel tro på, at indsatsen kan omstøde beslutningen

»Men vi kan råbe højt om, at det her ikke er i orden, vi kan vise solidaritet for mennesker, der er udsat for så umenneskelige beslutninger. Og vi kan øge opmærksomheden omkring, at det foregår lige foran vores husdør i Danmark,« siger Jule Pedersen.