»Det har nærmest været et lovløst område«

»Sagen viser, at vi mangler redskaber, når en virksomhed handler på den her måde.«

Sådan lød det fra teknisk rådmand Bünyamin Simsek (V), da han i april kaldte sagen om reklameskærmen ved Viby Torv for »helt uacceptabel.«

En ny afgørelse fra Planklagenævnet betyder, at kommunen nu kan kræve skærmen slukket, men samtidig er Aarhus Kommune i gang med at lave et sæt nye regler for digitale reklameskærme, som skal fremlægges i løbet af efteråret.

Til den opgave kan der hentes inspiration i Randers Kommune, der netop har justeret sine regler for digitale reklameskærme, og det skete også, efter at kommunen blev opmærksom på reklameskærme opsat uden tilladelse.

Ifølge de nye regler i Randers er det kun tilladt at opsætte digitale reklameskærme i center- og butiksområder uden for bymidterne samt erhvervsområder med mulighed for detailhandel. Det er altså forbudt at opsætte digitale skærme i boligområder og centrum af Randers.

I de områder, hvor der må opsættes digitale reklameskærme - eller LED-skærme, som de også kaldes - er der desuden en stribe reguleringer af, hvordan det skal foregå:

- Der kan ikke etableres fritstående LED-skærme, LED-skærme på trailere, containere eller lignende.

- Digitale skærme må som udgangspunkt ikke opsættes tættere end 50 meter på kryds, signalanlæg eller steder med komplicerede trafikmønstre.

- Skærmene må ikke opsættes ved, på eller i nærheden af bevaringsværdige bygninger, så disse skæmmes eller sløres.

Derudover gælder der også regler for indholdet, som ikke må være film, men skal være faste plakater, som skal fades langsomt ind og stå på skærmen i minimum 30 sekunder, inden de skifter. Skærmene skal desuden være slukket kl. 22 til kl. 06.

Frank Nørgaard (DF) er formand for miljø- og teknikudvalget i Randers Kommune, som vedtog de nye regler i august.

»Baggrunden for de nye regler er, at vi blev opmærksomme på 13 LED-skærme, som var opsat uden tilladelse, og det har nærmest været et lovløst område. Vi kunne se, at når man begyndte at sætte trailere op med skærme på, så er det, fordi der kan tjenes penge på det. Et andet eksempel er en skærm opsat på en bygning ved Randers Broen, hvor der er givet tilladelse til at reklamere for egne produkter, men så bliver der efterfølgende annonceret med, at man kan købe reklameplads på skærmen. Det er bare ikke i orden, og med de nye regler håber vi at få styr på antallet af reklameskærme, og hvad de bruges til,« siger Frank Nørgaard.

Når I forbyder film på skærmene, får I så kritik for at være for gammeldags i jeres tilgang til digitale skærme?

»Forbuddet mod film handler alene om trafiksikkerhed, for hvis skærmen viser 10 sekunder af en spillefilm, risikerer vi, at trafikanter kigger væk fra vejen og ikke opdager, at bilen foran bremser eller nogle går over vejen. Nogle synes måske, at vi er lidt gammeldags med reglerne om reklameskærme, men hvis vi skal sikre et fornuftigt billede af byen, og vi ikke skal ligne indgangen til et tivoli, er vi nødt til at styre det,« siger Frank Nørgaard.

Blandt undtagelserne er skilte ”til almen info”, som f.eks. kan være kommunens egne reklametavler med info om kultur- og sportsarrangementer.

Om Aarhus Kommune også lander på den linje for digitale reklameskærme, er uvist i øjeblikket, da det konkrete forslag til retningslinjer ikke er skrevet færdig endnu.

Sagen om kæmpeskærmen på Viby Torv har forstærket behovet for nye regler, vurderer Torben Simonsen, kontorchef ved Byggeri under Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, og derudover har forvaltningen også i øjeblikket andre sager om reklameskærme, som måske også er ulovligt opsat. De sager ligger til vurdering i øjeblikket, og nogle af dem afventer muligvis nye regler på området.

»Vi arbejder på at få byrådets godkendelse i løbet af efteråret til et sæt nye regler for elektronisk skiltning, så vi får styr på, hvad praksis skal være fremover. Og vi kan jo se, at flere kommuner som Randers også tænker i de baner, fordi de også har haft udfordringer,« siger Torben Simonsen.

Et af grundprincipperne i Aarhus i den nuværende praksis er, at der ikke gives tilladelse til at sætte digitale reklameskærme op, hvis man sælger reklamer for andre, mens det typisk kan tillades, at man reklamerer for sin egen butik eller virksomhed.