»Vi må være så rige i Danmark, at vi også har råd til lidt dybde«
Politikerne må til at overveje, hvad de egentlig vil med de videregående uddannelser, siger formanden for Aarhus Universitet. Otte spørgsmål til Connie Hedegaard på dagen, da universitetet fejrer 90-års fødselsdag.
Hvor står Aarhus Universitet (AU) lige nu?
»Vi står et stærkt sted. Vores mål som universitet er at være førstevalg vest for Storebælt, og det er vi. Flere og flere vælger AU som førsteprioritet, og de studerende kommer med bedre og bedre forudsætninger. Det samme på forskningsområdet, hvor rektor og jeg forleden var til uddeling af Carlsbergfondens…