Fortsæt til indhold
Aarhus

Nyt undervisningsmateriale om berømt skanderborgenser

Nu kan skolebørn dykke ned i nyt undervisningsmateriale om Ole Lund Kirkegaard og alle hans kendte figurer.

De fleste kender nok navne som Orla Frøsnapper, Lile Virgil, Hodja fra Pjort og Gummi-Tarzan. Og selvom de berømte figurer fra børnefortællingerne ikke "kom fra" i Skanderborg, så gjorde deres skaber, Ole Lund Kirkegaard.

Nu har en række danskstuderende fra Via University College i Silkeborg sammen med Skanderborg Kommune lavet et nyt undermateriale om den berømte forfatter, der døde i 1979. Det nye undervisningsmateriale er blevet støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

Som et led i samarbejdet mellem Skanderborg Museum og Via University College i Silkeborg blev en gruppe danskstuderende inviteret til at lave et undervisningsmateriale om Ole Lund Kirkegaard. De studerende var på en byvandring og kastede sig så i grupper over de af Ole Lund Kirkegaards fortællinger, der er flest spor af i Skanderborg. Det oplyser Skanderborg Museum.

Der er kommet seks forskellige undervisningsmaterialer ud af samarbejdet, og Museum Skanderborg udgiver nu disse materialer på museets hjemmeside, hvor alle skoler frit kan hente dem digitalt og bruge dem i deres undervisning.

Museum Skanderborg tilbyder også gennem Skoletjenesten Skanderborg en byvandring for folkeskoleklasser, hvor man kan gå i Ole Lund Kirkegaards fodspor.

Byen er nemlig fyldt med steder med historier om Ole Lund Kirkegaards barndom og kunstværker med motiver fra hans bøger. I flere af Ole Lund Kirkegaards bøger er der figurer og hændelser, der minder om hans barndom. Det gælder især historierne Dragen, Lille Virgil, Orla Frøsnapper, De Hæslige Slynglers Klub og Albert.

Byvandringerne er benyttet af skoleklasser fra både Skanderborg og resten af Østjylland. De er gratis for folkeskoler fra Skanderborg Kommune og koster 550 kr. for skoleklasser fra andre kommuner.

JP Aarhus