Skoleplan skaber stadig stor usikkerhed

Selv om et politisk flertal i byrådet nu har afvist at støtte det fremlagte spareforslag om kæmpeskoler, er det stadigt uklart, om dele af det bliver vedtaget. Det skaber bekymringer.

Det blev rammet ind af penneføreren på forslaget, Søren Aakjær, konstitueret direktør for Børn og Unge, da han onsdag formiddag sendte en mail rundt til en lang række skoler, dagtilbud m.m. umiddelbart efter, at skolerådmand Thomas Medom (SF) havde erklæret forslaget om større skoledistrikter dødt.

»Hvorvidt dette får indflydelse på øvrige forslag vil afhænge af høringen og den videre poliske proces. Dermed er der skabt en stor usikkerhed blandt medarbejdere, ledere, forældre og borgere. Det er jeg ærgerlig over, og det efterlader en række åbne spørgsmål. Det er – som rådmanden skriver – nu op til de politiske drøftelser, hvilket opdrag vi skal arbejde videre med,« skriver han i mailen, som JP Aarhus er i besiddelse af.

Hos Aarhus Skolelederforening konstaterer formand Helle Mønster, at skolesituationen er lige så usikker, som den var før onsdag.

»Storskoledistrikter indgår stadig i høringsmaterialet. Så der er ingen af os, der ved, hvor det ender, og man kan jo pille elementer ud af det,« siger hun.

Onsdag mødtes 110-120 ledere fra byens skole for at diskutere konsekvenserne af sparekataloget.

»Der er en bekymring for, hvad storskoledistrikter kommer til at betyde for forældrenes valg af folkeskole kontra privatskole. Men også en bekymring for, hvordan vi kommer til at kunne mærke besparelserne på skoleområdet generelt,« sammenfatter Helle Mønster og tilføjer, at der også er en bekymring for, hvis skolerne får fjernet en administrativ leder, men lederne samtidig ser ud til at skulle bruge mere tid på administration og dermed ikke kan være tæt på børnene.

Løber fra ansvaret

Formanden for Aarhus Lærerforening, Jesper Skorstensgaard, kalder situationen på skoleområdet usikker og uden retning. Ifølge ham var de aarhusianske lærere umiddelbart lettede, da skolestrukturforslaget mødte politisk modstand onsdag, men i løbet af aftenen steg bekymringerne.

»Hvis pengene skal findes, og det ikke sker på administration og ledelse, som var oplægget i spareforslaget, vil det så ske gennem personalereduktion,« spørger lærerforeningsformanden.

Jesper Skorstensgaard mener, at politikerne er løbet fra deres ansvar ved at forkaste forslaget uden at pege på alternative spareidéer. Han opfordrer politikerne til hurtigt at komme i arbejdstøjet og komme med nogle udmeldinger.

»Hvis man ikke vil spare på administration og bygninger, skal man være ærlig og sige, at der er noget, som skolerne ikke skal levere længere. Det kan godt ligge uden for undervisning, som f.eks. skolebibliotekerne eller lejrskoler. Det er ikke en god idé, men politikerne er nødt til at anvise det over for forældre og medarbejdere. Det er et politisk ansvar,« siger Jesper Skorstensgaard, som frygter, at det droppede spareforslag i sidste ende ikke vil være en sejr for de forældre, som har mobiliseret sig imod nye skoledistrikter.

Skaber bekymringer

En af intentionerne i skoleplanen er, at børn med sproglige udfordringer, herunder børn fra udsatte boligområder, ikke går i skole isoleret fra resten af byen. Således er der i høringsforslaget lagt op til at fordele tosprogede børn bedre, og der er peget på, at enten Ellekærskolen eller Tovshøjskolen i vestbyen skal lukke. Desuden vil De Konservative have undersøgt muligheden for at lukke Søndervangskolen og Sødalskolen.

Denne udmelding bærer ved til bekymringerne, siger Rani Hørlyck, skoleleder på Søndervangskolen med omkring 95 pct. børn med anden etnisk baggrund.

»Man bliver selvfølgelig ked af det, når sådan et løssluppen forslag kommer ud. Mest grundet den usikkerhed, det skaber hos børn, forældre og medarbejdere, der de seneste 10 år har knoklet med børnene og skabt gode resultater. Der er stadig en politisk proces om spareforslaget, og vi har ikke engang indleveret vores høringssvar endnu,« siger hun.

Tovhøjskolens skoleleder, Helle Mønster, ønsker ikke at udtale sig om lukningsplanerne for sin skole, hvor 98 pct. af skolens 256 elever er tosprogede. Men hun opfordrer til at afvente effekten af helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj, der skal ændre befolkningssammensætningen i det udsatte boligområde, inden at der bliver lukket skoler.