Droppet spareplan skaber usikkerhed om udsatte boligområder

Rådmand Thomas Medom (SF) kasserede onsdag et forslag fra sin egen afdeling, der skulle indfri ambitionerne for tosprogede børn i forliget om udsatte boligområder.

Artiklens øverste billede
Det er stadig uklart, hvordan de tosprogede børn med sprogproblemer i det udsatte boligområde Bispehaven skal integreres bedre i den aarhusianske folkeskole. Foto: Tanja Carstens Lund

I ruinerne fra spareforslaget om skabe større skoledistrikter og 19 kæmpeskoler i Aarhus, står spørgsmålet om, hvordan tosprogede børn med sprogproblemer kan blive blandet bedre.

Før sommerferien indgik et samlet byråd på nær Enhedslisten et forlig om udsatte boligområder, og ambitionerne i dette skulle indfris ved at placere vestbyskolerne i bl.a. Gellerup og Bispehaven i distrikter med skoler i Åbyhøj og Brabrand med færre tosprogede elever.

»Vi havde givet direktørgruppen en opgave med henblik på at se, om man kunne tegne nye skoledistrikter, men det kan vi så konstatere, at en række partier i Aarhus Byråd allerede har tilkendegivet, at de nu er imod. Fra Socialdemokratiets side er vi interesserede i, hvilke alternative forslag de kommer med,« siger Socialdemokratiets politiske ordfører Anders Winnerskjold med henvisning til, at SF, V og K onsdag havde tilkendegivet ønske om at droppe forslaget.

I forligsteksten om udsatte boligområder blev Børn og Unge pålagt at komme med forslag, som bl.a. omfatter ændrede skoledistrikter. Det blev altså leveret, men forkastet af afdelingens egen rådmand Thomas Medom (SF).

Med spareforslaget taget af bordet, hvordan skal Børn og Unge så løse den bundne opgave i forligsteksten?

»Den bundne opgave var at fremlægge modeller. Det tænker jeg, Børn og Unge har gjort. Det er så op til byrådet at diskutere hvilke løsninger, der skal være for vestbyen,« siger han og tilføjer, at han ikke tror på det nuværende spareforslag, da man ikke kan få forældrenes opbakning.

Hvilken løsning kan man så få forældrene til at bakke op om?

»Jeg tror, at det kloge at gøre nu som rådmand, er at lytte til alle partier og høre de forskellige bud. De spænder lige fra, at vi ikke rigtig skal gøre noget, eller gøre det, vi altid har gjort, til at gøre mere drastiske ting. Jeg er klar til at lytte til alle bud. Jeg har ikke den færdige model for, hvordan vi pludselig får skabt meget blandede skoler i Aarhus Vest. Det har jeg heller ikke hørt andre færdige bud på,« siger Thomas Medom, der dog er fortaler for, at der fortsat sker en fordeling af tosprogede børn med sprogvanskeligheder:

»Jeg er ikke parat til at stoppe med, at vi kører børn i bus. Jeg vil ikke opgive, at vi fordeler børn med et dårligt dansk. Det er vigtigt, at vi har blandede skoler, hvor der ikke kommer et flertal af børn med dårlig dansk.«

Kan man forestille sig en lokal distriktsændring i Aarhus Vest?

»Jeg har ikke noget på bordet og en masse nye distriktsændringer, der involverer, at Åbyhøj- og Brabrand-forældre får nye skoledistrikter. Min holdning er, at de er taget af bordet nu,« siger Thomas Medom.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.