Stor historisk børnefestival på Gammel Estrup: Vi vil tilbyde kultur for de børn, der ikke bor i storbyerne
Over 1.000 børn fra Norddjurs Kommune lægger vejen forbi Herregårdsmuseet, Gammel Estrup, til Norddjurs største historiske festival for børn. Her skal de lære om middelalderen gennem fysiske aktiviteter.
»Man havde ikke telefoner i middelalderen,« forklarer en lærer, mens en skoleklasse fra Norddjurs Kommune bevæger sig mod Herregårdsmuseet, Gammel Estrup. Drengen tænker sig lidt om for så til sidst at acceptere, at sådan en kunne man vel også leve uden, og så går de ellers gennem porten og åbner Norddjurs største historiske børnefestival med middelalderen…