Sidst gik vi ad H til – nærmere bestemt gennem Høegh-Guldbergs Gade. I dag gider vi ikke gå nogen steder, vi kunne ellers godt have fundet en lokation startende med bogstavet I, men for at variere denne serie bare en lille smule, har vi valgt at lade I stå for inskriptioner. Og med det menes nogle af de inskriptioner, man kan finde i byens mursten.
Året er 1897, og vi ser Langballes Teglværk, der lå ved Vesterbro Torv og Nørre Allé. I dag hedder en af kvarterets gader ganske passende Teglværksgade. Foto: danskebilleder.dk
Hack Kampmanns aarhusianske toldbod er en af de meget få byggerier, der har fået specialfremstillet mursten med inskription. Toldboden er udsmykket med murstensbånd lavet af sten, der er indstemplet toldbodens initialer; ATA, der står for Aarhus Toldkammer. T'er er anbragt mellem de to A'er på samme måde som bygningens store tårn er anbragt mellem de to lavere. Toldboden stod færdig i 1897.Aarhus Domkirke er mere end 800 år gammel. Den har siden sin opførelse gennemgået en lang række til- og ombygninger. Og renoveringer. En af disse må have stået på i 1908, for på en snes sten på siden over mod Kvindemuseet er indstemplet XCXVIII.På Domkirken – ud mod Store Torv – sidder også denne sten. Det er svært – for mig umuligt – at afgøre, om det er et indstemplet symbol (sikkert fra stenproducenten) eller om det er en indridsning, der i princippet kan være fortaget af hvem som helst, når som helst.Den nuværende hovedbanegårdsbygning i Aarhus er byens tredje. Den er fra 1927, som nogle af murstenene fortæller. Med cirka 25.000 rejsende dagligt, er Aarhus H den største station i Danmark uden for Hovedstadsområdet. Bygningen er tegnet af DSBs daværende overarkitekt K.T. Seest, der altså stemplede sig ind i denne i historie allerede i 1927.I 2005 fik banegårdsbygningen ny nabo. Exner Tegnestue tegnede huset, hvor Århus Stiftstidende flyttede ind. Først i hele huset – siden er behovet for plads dalet markant. Som en pedant til 1927-stenene på banegården fik bladhuset isat 200 sten med 2005-inskription. Der er en lang tradition herhjemme for at stemple mursten. Det er dog yderst sjældent, at det bliver gjort i dag, hverken med årstal eller andre kendetegn som for eksempel producentens navnetræk. Stenene til Stiften er lavet af Vindø Teglværk ved Hobro. To steder i bladhuset er der desuden håndgraveret bygherrens navnetræk i murstenene.Det var bygherre Steen Mengel, der lod bladhuset på Banegårdspladsen opføre. Han er også manden bag Mengel Tower – Høegh-Guldbergs Gade/Nørrebrogade. Også her er der stemplede sten i facaden, der er fra 2015. Igen tegnet af Exner.Beder-Malling Egnsarkiv har arkiveret disse to sten fra teglværket Stornord. Stenene måler 20,7 cm i længden, 9,8 cm i bredden, og højden er 5,5 cm. Foto: Beder-Malling EgnsarkivSkovmøllens hyggelige og anbefalelsesværdige restaurant blev for en halv snes år siden komplet istandsat. Under dette fandt arbejde man en ”dåbsattest”, da der under afrensning af de gamle mursten dukkede nogle mursten op med hidtil ukendte inskriptioner fra husets opførelse. Fire sten i alt. Bl.a. denne, der nu er muret ind i entreen. Forkortelserne står for Karoline Amalie Petersen, der var frue til husets bygherre, mølleren. Og tallet 1823 er byggeåret.Den Gamle By har denne mursten fra Langballe. Der er sikkert mange af dem – det snedige er nemlig, at man ikke kan se indstemplingen, når først stenen er muret ind. Foto: Den Gamle ByDet er som nævnt svært at finde mursten, hvor i der er indstemplet en meddelelse. Det er straks lettere at finde sten, der har fået indridsninger. Her er det i Høegh-Guldbergs Gade, at Dragon 224, P.O. Johnson, har været på spil med en spids genstand i februar 1913.Den gamle Borgerskole i Paradisgade beboes i dag af arkitektskolen. Men det er jo nok ikke de kommende arkitekter, der har slået streger i murværket – det er nok eleverne fra dengang. Måske en streg for hvert rap med spanskrøret.
Vores by er jo bl.a. bygget af mange mursten! Rigtig mange, mange, mange mursten. Det er sket gennem hundreder af år. Det ældste i Aarhus, der er bygget med tegl, er Domkirken, hvor byggeriet startede i det allerseneste årti af 1100-tallet. Det nyeste er der slet ikke tænkt på endnu.
Så det er mange mursten, der er brugt. Får vi det hele talt med, kommer…
Fortsætter som løbende abonnement og kan opsiges til udgangen af en betalingsperiode. Mindstepris for 1 måned er 49 kr. Fortrydelsesret i medfør af forbrugeraftaleloven –