Fixerum i nye omgivelser
Der har været brug for et rum, hvor stofmisbrugere i flere år har kunnet få deres fix i et rent rum i ro og fred. Det har de i flere haft på Nørre Allé ved Kirkens Korshær.
Nu er det flyttet til Sydhavnen i helt nye lokaler, som tilbyder samme tryghed.
Kirkens Korshær åbnede fredag sammen med rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse Kristian Würtz (S) og Christina Strauss, landsformand for SAND, de hjemløses landsorganisation, et nyt værested på Kalkværksvej med stofindtagelsesrum og 10 sengepladser til hjemløse på samme adresse.
Forretningsdrivende og beboere ved Klostertorvet har i flere år været utilfredse med antallet af hjemløse og misbrugere i deres område. Planen og håbet er, at en del narkomaner fremover vil opholde sig mindre på torvet.
Et tilbud om hjælp
Kirkens Korshær, Østjyllands Politi og Sand har i fællesskab peget på, at sengepladserne og stofindtagelsesrummet med fordel kunne placeres på Kalkværksvej.
Kirkens Korshær har længe set frem til t kunne tilbyde endnu bedre faciliteter i de nye omgivelser på havnen og fortæller også, at sådan et fixerum, som det populært hedder, er med til at sænke antallet af overdoser blandt narkomaner, og at de desuden bliver tilbudt hjælp, hvis de ønsker at komme ud af deres misbrug.