Oplev Aarhus hemmelige skatte i 44 meters højde
Nu har man chancen for at komme en tur i 44 meters højde og - udover udsigten over Aarhus - se nogle af de hemmelige skatte, der gemmer sig i bogtårnet.
Det Kgl. Bibliotek - Aarhus holder nemlig åbent bogtårn for alle interesserede onsdag 20. juni i tidsrummet kl. 14-18, og der vil løbende være rundvisninger. Sidste guidede tur er kl. 17.30.
De fremmødte kan opleve udsigten fra det 44 meter høje tårn og få rundvisning i det nyrenoverede bibliotek og se nogle husets skjulte skatte. De kan også høre mere om bibliotekets virksomhed, der i Aarhus begyndte i 1902. Normalt er der ikke offentlig adgang til hverken magasiner eller udsigt.