37 virksomheder vil bygge havbrug i Kattegat

Bølgerne i debatten om havbrug i Kattegat er gået højt. Så løjede det lidt af pga. usikkerhed med lovgivningen. Men nu er der igen udsigt til oprørte vande. Den 1. april udløb 2018-fristen for at ansøge om at etablere nye havbrug i Kattegat – den såkaldte placeringstilladelse.

Og det viser sig, at udover de eksisterende to ansøgninger – om anlæg af to havbrug ved Djursland og et længere ude mod Anholt – så er der nu yderligere 35 ansøgninger. Det vil sige, at i alt 37 har ansøgt om at etablere et havbrug i Kattegat.

Mange ansøgninger

I regerings vækstplan for havbrug forudses det, at man kan udvide produktionen med omkring 800 ton kvælstof i Kattegat. Det svarer til mellem fire og otte havbrug alt efter størrelse. Derfor mener kontorchef Juliane Albjerg fra Miljøstyrelsens Afdeling for Virksomheder også, at man kan karakterisere 35 nye ansøgninger som mange.

»Jamen det er mange. Vi har 19 eksisterende havbrug i Danmark i dag. Så 35 relativt store havbrug er bestemt mange.«

Gambling

Hvem der ansøger, og hvor de søger om at placere havbrug, vides ikke endnu. Juliane Albjerg fortæller, at de endnu ikke har læst ansøgningerne, men at det umiddelbart ser ud til, at de fordeler sig jævnt på de otte zoner, som på forhånd er udpeget som de bedst egnede i Kattegat til havbrug.

Og eftersom fem af de i alt otte udpegede zoner ligger ud for Djurslands kyst frygter én af lokalområdets miljøforkæmpere, Nina Bjarup Vetter, formand for miljøforeningen Blak og medlem af Danmarks Naturfredningsforening i Syddjurs, at mange har ønsket at etablere havbrug der.

Hun modtog da også oplysningen om de nye ansøgninger med lige dele chok og forundring.

»Det er dybt bekymrende, ikke mindst for Djursland, som er afhængig af turisme, og årligt får milliarder ind i turismeindtægter. Det gambler man med, hvis kysten bliver mindre attraktiv,« siger hun og henviser til, at havbrug forurener badevandet, larmer og med døgnbelysning vil blive fuldt synlige fra landsiden.

Nina Bjarup Vetter forudser, at sommerhusejere kan forvente en større reduktion i salgsprisen, hvis tilladelserne til havbrug ud for kysten går igennem. Og som sammenligning bemærker hun, at borgere hvert år betaler tusindvis af kroner for spildevandsrensning for netop at skåne havmiljøet.

Længere proces forude

De 35 ansøgninger om placering af havbrug i Kattegat er dog kun første skridt i en længere proces, før der reelt kan etableres havbrug. Ansøgningen om placering går mest på at få afklaret, om den ønskede placering af et havbrug står i modsætning til andre interesser på havet. Derfor skal en række aktører høres for at afklare, om der er interessekonflikter.

Derudover skal der indhentes miljøgodkendelse og evt. en VVM-undersøgelse.

Ifølge Juliane Albjerg har en stor del af ansøgerne allerede samtidig indsendt en miljøansøgning og en såkaldt vvm-anmeldelse, som fungerer til at afklare behovet for en større undersøgelse af virkningerne for miljøet. Forude venter et arbejde med at gennemlæse og prioritere ansøgningerne.

Hvis flere ansøgere har søgt om havbrug på samme lokalitet, skal de ansøgere, som søger om den største produktion, prioriteres. Men det skal ses i lyset af en række andre betingelser, som også skal være opfyldt. Hvordan der skal prioriteres, når der generelt er søgt om flere havbrug, end det der er forudsat i vækstplanen, skal Miljøstyrelsen nu afklare.