Da Brian Steen og Jens Ørgaard skændtes, da Viktor Fischer skiftede fra AGF til FC Midtjylland

Som sportsjournalist gennem mere end 10 år har jeg glemt de fleste af mine interviews fra årene, der er gået. Der findes dog nogle, som jeg ikke har rystet af mig. En gang imellem tænker jeg på dem, når lejligheden er til det. Et af dem var med AGF’s daværende sportschef, Brian Steen Nielsen, i september 2009. Det handlede om brødrene Magnus og Viktor Fischer. Brian Steen Nielsen var rasende. »Det dér gør man kun én gang med mig,« sagde han blandt andet i Jyllands-Posten.

Sagen var den, at AGF i omkring fem år havde udviklet brødrene Magnus og Viktor Fischer, som oprindeligt kom fra Lyseng til at være gode talenter. Lillebror Viktor var det største af dem. Det var helt åbenlyst, at han var en af den slags spillere, man sjældent ser. Fodboldkvaliteterne var en ting, den selvbevidste, åbenmundede attitude en anden. Viktor Fischer havde det hele for en angriber, og det havde FC Midtjylland set.

Dengang var Jens Ørgaard klubbens sportsdirektør. Nuværende FCM-direktør Claus Steinlein var akademichef. De havde opbygget et renommé som de frække i klassen. Nu ville de have Viktor Fischer, og det skete. Begge brødre skiftede til FC Midtjylland, da Viktor Fischer som 15-årig blev gammel nok til, at han måtte indgå en kontrakt.

I DBU’s cirkulære 67 om beskyttelse af spillere under 15 år står det, at hvis en klub er interesseret i en spiller, er den »forpligtet til skriftligt at orientere ledelsen i den klub,« som spilleren er i.

Ifølge Brian Steen Nielsen orienterede FC Midtjylland ikke AGF. Han anklagede også FC Midtjylland for udelukkende at skrive kontrakt med Magnus Fischer for at få fat i Viktor Fischer, da det var et krav fra forældrene til drengene. Et år efter skiftet til FC Midtjylland var Magnus Fischer tilbage i Aarhus uden lyst til at satse på at blive fodboldspiller.

FC Midtjylland afviste begge anklager via klubbens nuværende direktør Claus Steinlein, som slog Brian Steen Nielsens kommentarer hen med, at »jeg var også blevet sur, hvis jeg havde mistet et af Danmarks største fodboldtalenter.«

På søndag vender Viktor Fischer tilbage til Aarhus. Det sker for FC København. Lige siden han forlod AGF for næsten 10 år siden til fordel for FC Midtjylland, har Viktor Fischers karriere været en udstrakt pegefinger mod AGF’s manglende evner som talentudviklende fodboldklub i flere årtier.

AGF fik hverken noget sportsligt eller økonomisk ud af Viktor Fischer. Nu vender han tilbage som ”københavner.” Det er selvfølgelig kontroversielt for tilhængerne af AGF og alle, der kan huske dengang, da AGF intet fik ud af det største talent i klubben siden Martin Jørgensen og Flemming Povlsen. For så god er Viktor Fischer.

Han er i mine øjne med afstand den bedste spiller i Superligaen. Som stor teenager var han i 2013 nomineret som en af 40 spillere til ”Golden Boy,” der uddeles til Europas bedste spiller under 21 år, som det år gik til Paul Pogba. I det år spillede han med Christian Eriksen i Ajax Amsterdam og var næsten lige så god.

Han er en anden type spiller end Eriksen. En bedre dribler, mere intuitiv, en fabelagtig målscorer. Dårligere teknik og blik for spillet. Det burde slet ikke kunne lade sig gøre, at så god en spiller som Viktor Fischer spiller i Superligaen, men en alvorlig lårskade ødelagde karrierens fremdrift, og siden da har Viktor Fischer ikke fundet sig selv indtil dette forår. Begyndelsen i FC København har dog været flot, og nu venter AGF i Aarhus. Fischer er fræk som en gadedreng i en film af Nils Malmros, og kender jeg ham ret, ville han elske at tryne de hvide fra Fredensvang. Sker det, griner han hele vejen ud af stadion, og det er blandt andet det, som gør ham så god.