Dengang Henrik besøgte Tunø og andre gode minder fra Østjylland
JP Aarhus har talt med repræsentanter fra Østjylland, der hver har sin historie om den nu afdøde prins Henrik.
Prins Henrik har igennem sit 83-årige liv sat sit aftryk i verden. Også Østjylland har igennem årene set meget til ham i mere eller mindre officielle ærinder.
Til festival i Odder
Tunø er ét af de steder, hvor lokalbefolkningen ofte har set og hilst på prins Henrik. Ni gange har han besøgt Tunø-festivalen, som har nydt godt af hans interesse.
Det er da også en trist festivalformand, der onsdag morgen læste nyheden om prinsens død.
»Det er med stor beklagelse og dyb sympati for Kongehuset, at vi har erfaret, at han ikke er mere. Han var en kæmpe personlighed, vi var meget glade for. Jeg husker ham som en mand med stor karisma og stor glæde til livet. Han havde en personlighed, som udadtil kunne virke reserveret, men indad var han et utrolig varmt, lyttende og kærligt mennesker,« siger Peter Nørgaard Jørgensen, der beder avisen nævne, at han sender sin dybeste medfølelse og tanker.
Det er ikke så meget på billetsalget, som på den positive opmærksomhed fra pressen, at festivalen har nydt godt af prins Henriks besøg. Men det ved tidligere formand og mangeårigt bestyrelsesmedlem Lars Løndorff meget mere om.
»Jeg husker specielt hans sidste tur herovre i 2017. Dannebrog var ikke tilgængelig, så jeg arrangerede at vi kunne sejle herover med en gammel postbåd med plads til 12 personer. Det er jo en gammel arbejdsbåd, som der ikke var noget kongeligt over,« fortæller Lars Løndorff, der oplevede en livsglad prins Henrik uden fine fornemmelser.
»Det var simpelthen så hyggeligt. Han åbnede festivalen, og vi spiste lidt frokost og sang ”Under den Hvide Bro” på fransk. Så ville han gerne høre en dansk rundesang, men det kunne jeg ikke lige huske, så vi sang ”Danse i Måneskin”.«
Jeg vil huske ham som en mand, der satte farver på danskheden.Jan Petersen, borgmester, Norddjurs
Første år prins Henrik besøgte Tunø-festivalen var på dens sidste dag i 2013, og der var ikke meget festivalstemning over det Tunø, han kom til. Lars Løndorff husker, at han kom ud fra toilettet og fik at vide, at prinsen netop var gået i land.
»Det var en søndag eftermiddag, og vi var ved at pakke festivalen ned, da han kom sejlende ind på chaluppen med nogle søfolk. Det var godt vejr, og han kom fra Aarhus og ville gerne opleve festivalen,« genfortæller Lars Løndorff, der tilbød prinsen en fadøl, som han dog afslog.
»Han ville bare gerne kigge, så jeg guidede ham rundt og sagde, at han skulle se fyrtårnet og stranden og forklarede om kirkens historie.«
Da prinsen og hans følge forlod øen igen tillod Lars Løndorff at sige, at han ville sende en officiel invitation året efter. En invitation, prins Henrik kvitterede for med et etårs protektorat af Tunø Festival året efter – senere blev han æresmedlem af festivalen, som han har besøgt jævnligt siden.
To gange i Skanderborg
Prins Henrik har i officielt embede kun besøgt Skanderborg to gange. Først var det den 28. oktober 1983. Dagen hvor Skanderborg fejrede sit 400-års jubilæum som købstad.
»Til gengæld var det et arrangement, der varede fra kl. 10 til kl. 17,« husker den daværende viceborgmester Jens Christensen, der var med hele dagen.
»Dronningen modtog blomster og blev budt velkommen af nu afdøde borgmester Ejnar Jacobsen foran vores gamle rådhus. Midt i ceremonien, hvor der var præcise regler for, hvornår og i hvilken rækkefølge hvem måtte hilse på hvem, ankom prins Henrik, der kom kørende sydfra i egen bil,« siger Jens Christensen.
Dagen gik med besøg i Slotskirken, afsløring af Børge Jørgensen skulpturen ”Hvilende Form” og frokost på Skanderborg Hus.
»Henrik fulgte med og var deltagende, levende og medlevende i det hele,« er skudsmålet fra Jens Christensen, der flere gange i løbet af dagen konverserede med prinsen.
I 2012 var regentparret igen i Skanderborg som del i dette års efterårstogt.
Tabte i tennis i Hadsten
Prins Henrik har, som avisen andetsteds beretter, spillet meget tennis. I 1981 bragte det makkerparret til en kamp i Hadsten, hvor tennisklubben havde 60-års jubilæum.
Den lokale tennisspiller Jan Kjærulf Møller kendte prins Henriks faste tennismakker fra Aarhus og fik arrangeret, at de den 11. september kom til opvisningskamp for at markere Hadsten Tennisklubs jubilæum.
»Da jeg så nyheden i morges var det første, jeg kom til at tænke på, den dag,« sagde Jan Kjærulf Møller, da JP Aarhus onsdag fangede ham på telefon.
Det blev klubbens bedste spillere, Jan Kjærulf Møller og Niels Rokkjær, der stillede op som modstandere i en kamp, der tiltrak op mod 200 publikummer.
En omtale i Jyllands-Posten fra den 11. september 1981 fortæller, at resultatet blev 7-5, 6-4 i Hadsten-duoens favør.
»Vi var flinke ved dem, men aftalte at vi hellere måtte vinde. Vi kunne jo ikke bare lade dem vinde,« husker Niels Rokkjær.
Efter kampen fulgtes Jan Kjærulf med prins Henrik ned i omklædningen, hvor han skulle sunde sig og skifte trøje.
»Han fortalte, at han jo var vant til at optræde i offentligheden og være til skue, men dét at skulle præstere fysisk offentligt var en uvant rolle for ham, så han var nervøs eller spændt inden,« erindrer Jan Kjærulf Møller og understreger, at prinsen var hyggelig, venlig og ligetil at tale med.
Der var ingen sure miner over resultatet, og prins Henrik fik ifølge tennisduoen fra Hadsten et lille sølvsmykke i form af en tennisketcher lavet af en lokal kunstner med hjem som minde om Hadsten Tennisklub.
Til bords med prinsen i Ebeltoft
Prins Henrik og dronning Margrethe besøgte Syddjurs i forbindelse med sommertogtet i 2015, og da havde daværende viceborgmester Kirstine Bille til opgave at følges rundt med prinsen, der havde et andet program end dronningen – blandt andet med besøg i Skandinavisk Dyrepark.
»Han var meget begejstret for den måde, hvorpå parken var opbygget som et naturligt levested,« genkalder hun sig.
Det var ikke første gang, hun som repræsentant for Syddjurs mødte prinsen. Og noget af det, hun især husker ham for, er hans venlige, deltagende og givende væsen.
Under et besøg på kongeskibet Dannebrog blev hun og hendes mand inviteret op til prinsens bord.
»Det var ikke på grund af mig, men fordi min mand er fra Belgien og talte fransk.«
Ved den slags arrangementer gik dronningen rundt blandt folk, mens prinsen sad ved sit bord og inviterede gæster hen til sig.
»Så blev man budt hen og spise sammen med ham. Der stod altid et krus med friske krydderurter ved hans kuvert og en flaske med hans egen vin. Ved den slags arrangementer kan man jo selv tage drikkevarer ved en buffet, men han gik meget op i at være en opmærksom vært.«
Hun fremhæver, hvor opmærksom og deltagende han var.
»Jeg havde på et tidligere tidspunkt fortalt, at min datter var i Singapore. Det kunne han huske og spurgte, hvordan det var med hende. Han var altid meget til stede og opmærksom,« siger Kirstine Bille.
Henrik gav Norddjurs farver i danskheden
Regentparret har altid sat en ære i at komme rundt i landet.
På sommertogtet med kongeskibet Dannebrog var første stop i 2011 i Grenaa og Norddjurs Kommune. Borgmester dengang og nu Jan Petersen siger:
»Det er noget ganske særligt at få regentbesøg. Både kommunen og dens borgere klæder sig på til fest, så det bryder med hverdagen, og man gør sig umage. I 2011 var vi faktisk så heldige at få to besøg på en uge. Først på fastlandet og et par dage senere på Anholt,« siger Jan Petersen.
På fastlandet så regentparret – sammen og hver for sig – forskellige ting.
»Henrik besøgte bl.a. en institution for handicappede, hvor han gav beboerne en berigende oplevelse for livet. For mig er det sådan noget, der står tilbage. Han var et menneske med en stor rummelighed, der altid foldede sig ud. Et varmt menneske, der kunne rumme alle. Jeg vil huske ham som en mand, der satte farver på danskheden,« siger Jan Petersen.
»Og så var han jo også meget vidende. Til frokosten havde min kone Henrik til bords – og de fik en meget lang snak om det danske og franske landkøkken. Om at bruge lokale råvarer og leve af og i harmoni med naturen.«
»Henrik var jo gastronom, og har flere gange købt fisk i Bønnerup.«
På Anholt så borgmesteren en anden side af Henrik. Her var det ikke så officielt med takt og tone:
»Det var nærmest som et modent ægtepar på en tur til en dansk naturperle. Og de billeder, der kom i ugebladene fra Anholt, var da klart med til at give øen et turistmæssigt løft,« siger Jan Petersen.
Og med det er vi ved en anden side af kommunernes glæde ved regentbesøgene:
»Det giver jo både kommunen og de steder, de besøger, opmærksomhed. Det sætter lys på,« slutter Jan Petersen.