Fortsæt til indhold
Aarhus

Nyt borgmesterportræt i Ebeltoft

Kunstneren Winnie Meisler har malet kommunens tidligere borgmester, Claus Wistoft.

pauli

Claus Wistoft (V) skrev sig onsdag ind i rækken af tidligere borgmestre i Midtdjurs, Ebeltoft og Syddjurs kommuner, som er blevet malet efter deres afgang, og hvis portrætter nu hænger på rådhuset i Ebeltoft.

Billedet af Claus Wistoft, der er malet af Winnie Meisler, Margrethelund ved Ryomgård, blev onsdag afsløret ved en reception på rådhuset i Ebeltoft.

Nu er der 14 portrætter

Her fortalte kunstneren om billedets tilblivelse og hendes tanker om opgaven. For nogle år siden malede hun også portrættet af Holmer Lund (K), der var borgmester i Midtdjurs Kommune 1998-2002.

Syddjurs Kommune opstod i 2007 ved sammenlægning af kommunerne Ebeltoft, Midtdjurs, Rosenholm og Rønde, men det var kun i Ebeltoft og Midtdjurs, at der var tradition for at male de tidligere borgmestre.

Der hænger nu 14 borgmesterportrætter på rådhuset i Ebeltoft. Ud over Claus Wistoft er følgende blevet portrætteret:

  • Kim Dalgaard Poulsen (V)
  • Holmer C. Lund (K).
  • Hans Christian Baltzer (S).
  • Peder Vejsgaard Jensen (V).
  • Knud Løgstrup Knudsen (Lokal).
  • Jørgen Brøgger (Lokal).
  • Knud Thorgaard (SF).
  • Birthe Boje Schaumann (V).
  • Christian Rose (Lokal).
  • Jørgen Nielsen (Lokal).
  • Jens Aage Rasmussen (Lokal).
  • Vilfred Friborg Hansen (S).
  • Kirstine Bille (SF).